Sådan vælger du objektiv

Skal du ud og købe noget objektiv (nogle kalder det linse, men det er glasset der sidder inde i et objektiv) til dit kamera kommer du lynhurtigt i vildrede. Hvilke brændvidder er relevante og hvor lysstærkt skal glasset være?

Dette er ikke en videnskabelig artikel om teknik. Det er en brugerorienteret artikel som skal afhjælpe hvilken type objektiver der er relevante for din type fotografering.

Der er 2 primære sager vi skal have lidt styr på. Det er hvor meget blænde og hvor meget brændvidde vi har brug for.

Blænden bestemmer din dybdeskarphed og bokeh

Det der F tal er ret vigtigt. Jo lavere tal, jo mere lys kan du hive ind. Det er godt i dårlig belyste områder. I praksis indendørs.

Men …

Jo lavere F tal jo lavere dybdeskarphed kan du få på kort afstand. Igen ret relevant hvis du skal bruge noget indendørs hvor du hurtig rammer en baggrund der støjer i … baggrunden.

Derfor er objektiver der kan gå langt ned i F tal et sikkert valg for portrætfotografer. De vil typisk gå efter objektiver der kan skyde 1.2 -2.8 i F tal så de kan sløre baggrunden. Sløringen er det vi kalder bokeh i fotosprog.

Er du naturfotograf er det sjældent at dyret eller planten står klods op af en baggrund du gerne vil sløre. Baggrunden er typisk endnu længere væk end motivet. Dermed kan du snildt få en sløring på højere F tal. Det handler nemlig ligeså meget om hvor langt baggrunden er væk fra motivet du fokuserer på.

Fordele ved F < 2.8

Du kan sløre baggrunden nemt

Du får lukket meget lys ind

Ulemper ved F < 2.8

Dit objekt bliver tungere fordi linsen er større

Objektiver der er lysstærke er dyrere

Billede af bøgeblad med bokeh kun på spidsen. Taget med 70-200, F2.8 objektiv
F 2,8 Brændvidde på 177mm
Billede af bøgeblad med bokeh. Taget med 70-200, F2.8 objektiv
F 8,0 Brændvidde på 177mm

Har du ikke brug for meget meget lyd og baggrunden i motivet er længere væk kan du med fordel bruge objektiver der typisk starter med en blænde på 4. De er lettere (derfor er de gode at rejse med) og billigere end de andre.

Når du har besluttet dig for hvilken blænde der er relevant for dig, skal du finde ud af hvor tæt du har brug for at komme på dine motiver.

Tæt på eller med det hele objektiv?

Brændvidden bestemmer hvor tæt på eller hvor meget du kan få med i billedet.

For at kunne relatere til de rigtige brændvidder, skal du lige vide at index 100 er på sensorstørrelser kendt som fullframe. Er du på crop frame skal du på Nikon, Sony systemer gange din blændetal med 1,5. For Canon 1,6.

Så har du en 50mm på fullframe sensorstørrelse er den 50 mm. Sætter du den på en cropframe er du på 75mm. Det har jo en stor betyding for dit valg, hvis du vil lave naturligt portrætter uden optiske forvrængninger, der kommer på  vidvinkel og telefoto afstand. Eller hvis du har brug for at komme rigtig tæt på får du 50% mere brændvidde på en cropframe.

Man deler brændvidder op i 3 grupper. Vidvinkel, Standard og Telefoto.

Brændvidde områdeAnvendelse
Vidvinkel16-35mmGrupper, byskaber, natur
Standard35-150mmPortrætter, grupper, byskaber
Telefoto150+Nærbilleder, byskaber, natur

Portrætter?

Men hvilke brændvidder er så gode til portrætter? Det naturlige udseende ligger på brændvidder fra 80-120mm. Så objektiver i det område er bestsellere hos portrætfotografer. Men skyder du på afstand lidt nedefra med en vidvinkel får du strukket perspektivet og der med forlænger du modellens højde, især på benlængden. Så igen lander vi i hvilken type motiver du vil have i kassen. Superobjektivet til portrætter er en 85mm på fullframe og en 50 mm på cropframe.

Portrætfotografer har også brug for at skyde gruppebilleder. Det er ikke altid du kan komme langt nok væk fra motivet. Så er det et vidvinkelobjektiv bliver vigtigt.

Vidvinkel?

Vidvinkel billede af Rosenborg.
VIdvinkel 28 mm skudt mod Rosenborg i Kongens Have, København.

Ulempen ved vidvinkel er, at der som er tæt på objektivet vil blive større end det som er lidt længere væk. Det som er ude i siderne bliver trukket lidt ud og det som er i midten bliver smallet. Går du derimod tæt på et ansigt med vidvinkel vil midten bliver større end siderne. I praksis bliver ansigtet slankere og næsen bredere. Det er det du ser på alle mobil kameraer idet de er vidvinkel.

Telefoto

Nærbillede af dekorationsskulptur på taget af Rosenborg Slot.
Telefoto 300 mm skudt mod Rosenborg i Kongens Have, København.

Men hvad nu hvis du vil fotografere noget som er svært at komme tæt på. Som fugle eller sport/begivenheder. Så er det du bliver glad for telefoto objektiver. Ser du fodbold sidder der ofte uden for banen en flok fotografer med nogle store objektiver. Det er fordi de gerne vil have kampdetaljerne i kassen. Eller en naturfotograf der vil lave en fantastisk nærbillede af en Rødkælk.

Så telefoto er til nærbilleder af noget du ikke kan komme tæt på.

Der er selvfølgelig brugsområder der overlapper hinanden helt vildt. Det er derfor mange fotografer og entusiaster kommer til at forkøbe sig. Men dækker sig ind på alle mulige brændvidder. Men det er bare ikke sikkert at de brændvidder passer til den motivverden du vil fotografere.

Landskabsbillede ved 16mm og 300mm objektiv

2 billeder som viser forskellen på brændvidde 16mm og 300mm på samme sted. Det er et landskabsfoto. Der er brugt 2 forskellige objektiver
Brændvidder der er meget “brede” og meget “smalle” giver gode muligheder i landskabsfotografering.

Zoom eller Fast brændvidde (prime)?

Et zoom objektiv vil give den en rigtig fin fleksiblitet for mange brændvidder på en gang. Et prime objektive kan ikke zoome og har dermed konstant samme afstand til motivet.

Nogle hælder til prime objektiver fordi de synes de er ultraskarpe. Det er de skam også. Et zoom objektiv er ret ofte dårligst i yderpunkterne. Har du en 24-105 vil den typisk være rigtig god og skarp i fx 40-90mm men når du er helt i bund eller top  kommer der stigende problemer med skarphed i kanter samt vignettering (mørke hjørner) og kromatisk aberation (lysbrydningsstøj der ses som et ekstra blåt, rødt eller grønt lys i højkontrast kantzoner).

Så er du til fleksibilitet vil du helt klart gå efter et zoom objektiv. Er du til ultraskaphed vil du holde dig til prime. Det helt store spørgsmål er hvilke motiver du vil optage. Det er faktisk det, som bestemmer hvilket objektiv du vil få mest ud af.

Som du nok også kan lure er der stor forskel i hvilken billedkvalitet du kommer hjem med afhængig af hvor meget dit objektiv kan zoome.

Vi vil alle gerne have det magiske objektiv der kan lave perfekter billeder fra 16-600mm. Det findes bare ikke. Jo mere et objektiv kan zoom jo flere tekniske fejl vil billedet få i yderzonerene. Det er derfor der er flere kategorier af objektiver, der har en netop fin zoomfleksibilitet – uden at din billedkvalitet bliver en ustyrlig bingoplade.

Så hvordan kommer du igang med dit valg af objektiv?

Person på vej ned i metroen ved Kongens Nytorv. Taget med et 70-200 objektiv
F 3,5 Brændvidde 70mm 1/125

Find ud af hvilke type motiver du vil skyde. Allerede her kommer der en stor afgrænsning medmindre du er til “lidt af hvert”

Tænk over hvor meget lys og især om du har brug for at kunne justere dybdeskarphed på kort eller lang afstand.

Dernæst hvor tæt på motivet vil du være. Og derefter hvor fleksibel løsning vil du have med fx et zoom.

Et godt all round objektiv er ikke bingoplade med det hele med dem der kører med en afgrænset spektrum. Er du i tvivl er et objektiv med brændvidde fra 24-105 rigtigt godt udgangspunkt til din videre færd. Når du har skudt 2-4000 billeder med sådan et ved du hvor du er på vej hen.

Er du til fugle eller sport vil jeg kigge på alt over 200mm. Vil du være bryllupsfotograf skal du i praksis have et objektiv fra hver kategori for at kunne dække alle klassiske bryllupsvinkler og situationer. Er du til portrætter er alt fra 50-150 spændende og alle objektiverne skal kunne lave fed bokeh.

Et frækt alternativ

Synes du alt det her er for besværligt og uoverskueligt?

Jamen så køb dig en smartphone i den lidt dyrere ende. Så får du skam en helt igennem fin fotokvalitet der er perfekt til sociale medier. Du skal gå efter de modeller der både har et vidvinkel og er standard objektiv indbygget.

De er de smartphones med mindst 2 kogeplader på bagsiden. De er svinsk nemme at bruge og nemme at transportere.

Det er ikke helt nemt at regne ud hvad du vil foretrække at fotografere, så som inspiration kommer her mine personlige valg af objektiver.

Alt det andet som giver mulighed for kreativ fotografering

Skal du igang med kamera og alle de fede muligheder det giver? Så læs genne artikel om alt den grundlæggende teknik som danner grund for at du selv bestemmer hvordan billedet lander: