Du sidder med et supersmart spejlreflekskamera og det er helt fantastisk. Men så opdager du pludselig, alle de der knapper og science fiction indstillinger! Det er fristende at bruge den grønne Auto indstilling. Men det er jo ikke derfor, du har investeret i et kreativt kamera.
Du vil åbne op for de mange muligheder for at komponere billedet, som DU vil have det. Men det kræver, at du sætter dig ind i hvad de forskellige indstillinger betyder. Så du fotograferer med viden, fremfor tilfældigheder. Og du får det motiv i kassen som du drømmer om. Så lav dig en svinsk stærk kop kaffe og tag med på denne læringsrejse:
Når det er tid til at tage billeder, er det også tid til at reflektere over hvordan du vil tage dem. Med et spejlreflekskamera er der utroligt mange muligheder du kan udnytte. Men det er ikke alene teknikken, som tager gode billeder. Det er også det at se motivet. Muligheden.
Når du finder dit motiv vil du komme med din egen fortolkning af det. Og det er her kreativ fotografering kommer ind i billedet. En god digter kan mange ord. En god billedmager tænker over motivet og bruger teknikken bagefter.
Du vil bestemme over hvordan dit motiv kommer til at se ud. Så er det tid til at dykke ned i de mange, men overskuelige muligheder der ligger i et kamera med aftagelige objektiver.
Princippet er at du afgrænser alting til 3 indstillinger, der hver især har kæmpestor indvirkning på det lys du kan få ind i kameraet. Det kalder vi for eksponeringstrekanten. I praksis skal du så tumle med et lysforhold med 3 “knapper”.
ISO, Blænde og Lukkertid. Dem skal du mestre i kombination, hvis du vil bestemme alting selv.
Men …
Det er ikke altid det er lige nemt. Så kameraerne har nogle programmer du kan vælge. I praksis er det programmer hvor du bestemmer en indstilling – og så regner kameraet de 2 andre ud for dig. Smart.
Derfor skal du have styr på hvilken indstilling du vil bestemme over og hvilke du vil overlade til din assistent i kameraet. De forskellige producenter vil alle rigtig meget gerne skille sig ud … og har opfundet forskellige hybridindstillinger. Dem springer vi over og holder fokus på, at vi i sidste ende vil bestemme hvordan vi kreativt komponerer vores fotografi. Med de klassiske indstillinger man ikke kan gå fejl af.
Men lad os lige starte med et overblik på de grundlæggende programmer og deres bogstavkode. De er stort set ens om det er Sony, Nikon, Canon eller Leica etc.
Fra Auto til Manuel på kameraet
Så vælger du program A, Av så bestemmer du blænden og kameraassistenten finder en kombo af ISO og Lukker uden at du skal røre en finder. Vælger du program Tv, S så bestemmer du Lukkertiden og kameraassisstenten finder ISO og blænde som passer. Det er sådan programmerne er tænkt igennem.
Har du et begynderspejlrefleks får du også børnehaveikoner med som programmer. Fx et ikon for landskab, et for sport et for etc. Landskabsikonet er faktisk bare at du bestemmer blænde og kameraet regner resten ud. Det svarer til at skyde på program A, Av. Når du kan kameraalfabetet bliver du ret ligeglad med de ikoner. Det er derfor de ikke er med på professionelle kameraer. For der har vi jo styr på hvad vi laver (håber vi).
Eksponering
Det er faktisk udtrykket for hvordan hele din kombo af indstillinger lander. Det er din konklusion. Dit facit på din vision. Overordnet set bruger du eksponeringen til at finde ud af om den er helt gal med dit lys. Det er typisk en linialligende streg i søgeren på kameraet. Der er en trekant der viser hvor på linialen du er.
Men først skal vi lige vide en snert mere om eksponeringslinialen. Den er nemlig slyngveninde med histogrammet. Et histogram viser hvor dine billeddata er placeret i forhold til lys. De 2 veninder er bare gode at kende.
På dit kamera har du en visningsmulighed, hvor du ser det optagede billede med et histogram. Her afsløres om dine billeddata er til Darth Vader (den mørke side) eller Luke Skywalker (den lyse side) – eller om det er lidt af hvert (Han Solo). Du har eksponeringslinialen direkte live i kameraet. Og bagefter kan du også se hvordan lysets data ligger i billedet med histogrammen. Nogle kameraer har live visning af histogram. Jeg foretrækker linialen med trekanten. Den forstyrrer ikke så meget og er nemt at arbejde med.
Det er en rigtig fin hjælp til om man kom i mål med motivet, eller om der skal skydes igen. Istedet for, at man får en negativ overraskelse hjemme i det digtiale mørkekammer.
Nu skal vi bare lige vide hvordan vi bruger trekanten på eksponeringslinialen.
Den er konklusionen for lys på alle dine indstillinger.
Ligger du i midten har du normalt lys. Ryger du ud på kanten er du for mørk eller for lys. Så roder du rundt der kan du begynde at styre nogle indstillinger der giver eller tager lys. Men hvilke? Det kommer an på hvilken type billede du vil fange.
Men det er altid Blænde, Lukkertid og ISO der er banditterne du vil have fat i. De samarbejder med hinanden og har hver især deres helt egne magiske evner. Kender vi deres evner kan vi komponere det helt store billedkup!
Derfor skal vi lige se på den overordnede sammenhæng. Så …
Vi introducerer eksponeringstrekanten
Blænde, Lukkertid og ISO du skal have styr på. Det er nemlig en kombination af deres evner der giver et vildt kup. Kender du vanerne og evner for hver bandit kan du nemt sætte et hold til at lave et veritablet mesterkup. Eksponeringstrekanten er egentlig bare et kort overblik så du kan se hvilke værdier der giver lyd og hvilke der tager lys. Men den rigtige kombination får du flot lys i billedet. Den giver opså os en fin idé om hvad de forskellige programmer i virkeligheden gør. Skyder du Av med blændeprioitet og vælger en værdi, går kameraassistenten ind og vælger Tv,S og Iso for dig. Skyder du M for manualt på alle parametre skal du sætte alle 3 hver gang. Det er altid en kombination af disse 3 der køber og sælger lys.
Men der er et lag mere. Hvad med dybdeskarphed og bevægelse? Og tydelighed i billedet (kornet eller ej). De elementer er også med i kombinationen.
Lad os komme igang!
Blænden styrer lys og dybdeskarphed
Lad os først lige se på lyset.
Med et lavt F tal fx f/4 får du mere lys kommer igennem til kameraet. Hullet der åbnes til sensoren er stor og der vælter lys ind. Modsat med et højt F tal på fx 16. Der er hullet lille og lystrålen bliver smal.
Men der sker også noget andet. Jo større blændeåbningen bliver, jo lavere bliver dybdeskarpheden. I praksis er f/2, f/4 store åbninger der lukker lys ind samtidig med at de skaber lille dybdeskarphed. Hvor en blænde på f/11 ikke lukker så meget lys ind men giver en høj dybdeskarphed.
Konklusion: Dybdeskarphen bliver bestemt af blænde. MEN små blændetal giver lys (fx f/4), store blændetal (fx f/16) tager lys.
Lukkertid styrer lys og bevægelse
Lukkeren er hvor lang tid kameraet optager dit motiv. Jo længere tid du optager jo mere lys lukker du ind. Jo kortere tid du optager jo mindre lys kommer der med i motivet.
Er du ude i høj solskin vil du gerne minimere lyset og det gør du så ved en kort lukkertid. Fx 1/4000 del sekund. Tager du et aftenbillede har du brug for meget lys og der er du måske nede på 1/20. Eller flere sekunder. Så har du brug for stativ til kameraet.
Jo langsommere lukkertid du bruger jo sværere er det at holde motivet skarpt.
Personen har fin fart på så det er nemt at få sløring.
Rundetårn, København.
Ikke sygt hurtigt med båden sejler kriminelt langsomt.
Børsen, København.
Blæser det en smule i skoven og du skyder med en lukkertid på 1/200 kommer du højst sansynligt hjem med slørede blade på træerne. Her skal du op på minimum 1/800 del sekund for at sikre skarpe blade. Vil du skyde i fugl i flugt med skarpe vinger har du brug for en ultrahurtig lukkertid. Vil du se hjulene på bilerne dreje rundt har du brug for en lavere lukkertid. Her er der utrolig mange trin på skalen der er lidt uoverskuelige at starte ud med.
Så jeg har sammensat et lille skema, der giver dig en fin idé om lukkertider du skal satse på til forskellige typer billeder, hvor noget i motivet er skarpt eller sløret. Et godt sted at øve sig uden folk nedstirrer dig er et trafikeret trafikkryds eller en trafikeret vejstrækning. Det kunne også være et blomsterbed hvor der er sommerfugle og bier. De kan også være en god udfordring. Fx at få en bi der er skarp men vingerne bevæger sig. Og en hvor det hele er skarpt.
Lukkertider for forskellige situationer
Skemaet er stærk vejledende. Det kommer jo helt an på hvor sløret du vil have sagerne. Men nu har du et fint startpunkt at arbejde ud fra så du ikke starter helt på månen.
Herunder eksempler på frys, følg og bevægelse. Jeg satte mig på trappen til den Kongelige Teater ved Kongens Nytorv og skød nedenstående så du visulet kan se hvad lukkertider kan og hvad kameraføring kan.
Frys
Alt i billedet er skarpt. Også¨det som bevæger sig. Du har brug for en hurtig lukkertid afhængig af hvor hurtigt emnerne bevæger sig
Følg
Du fokuserer på det som bevæger sig og følger det med kameraet. Alt det som ikke bevæger sig bliver uskarpt. Skidegodt til racerløb og sport og flyvede fugl. Men svært.
Bevægelse
Fokuser på noget der ikke bevæger sig med relativ langsom lukkertid. Alt det som bevæger sig bliver uskarpt. Ofte har du brug for stativ for at få billedet skarpt fordi du ikke kan holde kameraet roligt med langsom lukkertid.
ISO styrer lys og gryn
ISO er dit kamerahus lysfølsomhed på selve sensoren. Sensoren er en digital plade der optager dit motiv som sidder inde i dit kamerahus. Det er den dyreste komponent i dit kamera.
Med en lav ISO kommer der meget lidt korn i dine billeder. De bliver “glatte”. Med en høj ISO får du mere lys men der kommer flere korn i dit billeder. Billedet bliver mere kornet eller grynet om du vil.
Nyere kameraer kan skyde med vanvittig høj ISO uden at billedet bliver specielt kornet. Hvilke ISO værdier der giver mening for dine billeder kan jeg ikke svare på. Men jeg tester altid selv mit kamerahus hvor jeg skyder samme motiv på ISO 100, 800, 1600, 3200, 5000, 10000, 20000. Så kigger jeg billederne igennem for at se hvad jeg synes om kornethed og hvad jeg kan slippe afsted med, uden at det bliver for grynet.
På mit gamle kamera var det ISO 800 næste kamera kunne jeg tolorere ISO 3.200 og nuværende ISO 10.000 hvor billedet ser cool nok ud. Kornetheden er også noget man kan bruge som en stil. Men det er også noget man kan tilføje nemt i det digitale mørkekammer. Derfor foretrækker jeg generelt så lav og lidt kornet en ISO som muligt. Så kom igang! Skyd det samme motiv og se hvor kornet dit kamera optager motivet.
Her 3 eksempler på hvor skarpt eller kornet billedet bliver ved nogle høje ISOer. Det er taget med et Canon R5, objektiv 24-105, f4.
Bruger du Auto ISO giver du kameraet lov til at kompensere for manglende lys men en variabel ISO. Se I dine indstillinger hvad spændvidden er og sæt maksimun til hvad du kan leve med i din ISO test. Så slipper du for lortebilleder pga Auto ISO, men bevarer en stor fleksibilitet – hvis det er det du har brug for. Personligt bruger jeg mest en fast ISO som jeg selv sætter, så kender jeg kornetheden.
Det var de grundlæggende 3 banditter.
Men der er flere der gerne vil blande sig i billedkuppet. Det er temperaturen, lysmåling og fokuspunkt som også er styret af dit kamerahus.
Hvidbalance og Temperatur
Når du tager et billede har lyset også en farvetone. Man taler om den blå time (aftenlyset) og den gylne time (morgenlyset). Dvs dine billeder bliver tonet af lyset tone. Det går fra gyldent til blåligt. Lyset kan også snyde dit kamera. Bliver de hvide vægge gule? Jamen så er det nok fordi lyskilden i rummet er varm og gylden. Er det et neonrør bliver lyset mere blåligt.
Så hvordan i alverden får vi styr på det?
De fleste bruge AWB som hvidbalance. Det står for Automatic WhiteBalence. Dvs kameraet sætter tonen for dig og neutraliserer farvestik. Det er ikke alle kameraer der har vildt god AWB men de fleste har.
Vil du selv bestemme sætter du det manuelt med K. Dagslys er 5500-6000K.
Hvis kameret ikke helt fatter lyset kan du hjælpe det på vej. Hvis du fx er i en sportshal hvor lyset er hårdt og meget hvidt fordi der er neonrør overalt, så vil du gerne have mere gylne toner ind i billedet. Det får du ved at fortælle kamereet hvad din lyskilde er. Så høvler automaten mere gyldent guldfarve ind i billedet.
Hvis det ikke helt giver ens lys kan det være at hallens vicevært bruger forskellige neonrør. Det oplever jeg tit. Det er mest scenekunststeder der har styr på lys, hvor du kan regne med hvad du sætter, hvor sportshaller mere er en bingoplade.
Derfor har du en stribe ikoner der alle kompenserer farvetonen i lyset afhængig af hvad din lyskilde er. Bruger du dem så husk at du skal skifte hver gang du skifter lyskilde.
Er du frisk begynder på nyerer kamera så brug AWB. Skyder du i RAW format så skyd i AWB. RAW har hele lysspektret med så du kan sætte det på bagkant i det digitale mørkekammer. Det kan du næsten også i JPG, men her er det en sammenkogt ret, hvor visse detaljer er smasket helt sammen. Det hele kommer an på hvor meget efterbehandling i det digitale mørkekammer af billedet du vil lave.
Fokuspunkt
Alle kameraer har et fokussystem. Det er ret vigtigt. Så du fortæller hvad der er det primære emne i dit billede. Det er et punkt eller areal i din søger som du kan flytte rundt på. Dvs du bestemmer hvilket element der er i fokus.
Det har en uendelig stor betydning når du vil have et billede hvor motivet er i fokus og baggrunden sløret. Så skyder du med lav f-tal og fokuspunkt peger på emnet. Viola!
Brændvidde 300mm, lukkertid 1/500
Brændvidde 300mm, lukkertid 1/500
Visse kameramodeller har indbygget autofokus hvor kameret fx har ansigtsgenkendelse og dermed ved hvor motivet er. Eller genkendelse af biler, dyr som så er nemmere end nogenside før, at få i fokus.
Kameraer har flere fokustilstande, så dyk ned i hvilke dit har – find dem der passer bedst til den type motiv du vil fange.
Udover det har du grundlæggende har du 2 overordnede fokustilstande:
Solo eller Servo?
Med solo fokuserer du ved at trykke udløseknappen halvt ned. Trykker du helt ned optager du billedet. Du kan flytte fokuspunktet i søgeren med knapper eller på din skærm via berøring. Det kommer på hvordan du skyder. Flytter emnet sig kommer det ud af fokus.
Det kan du ikke altid leve med.
Derfor har vi Servo. Men den fokuserer kameraet konstant på det du har ramt. Ligesålænge du holder udløserknappen halvt nede. Så du kan finde den helt rigte variantion af emnet der måske går, flyver eller?
Servo er når fokus konstant arbejder og følger det du har fokuseret på. Dvs hvis emnet flytter sig vil fokus følge efter. Virkelig godt til sport, børn og dyr og virkelig dårligt til arkitektur (Servo koster bare mere strøm). Derfor har vi 2 grundindstillinger vi skifter imellem afhængig af hvor flyvsk motivet er.
Nu skal vi se på hvad vores objektiv har af betydning for vores kreative fotografering.
Objektivet bestemmer 2 ting
Det er faktisk ikke alting kamerahuset bestemmer. Dybdeskarpheden er defineret af dit objektiv. Det er brændvidden (hvor meget du får med i billedet) også.
Objektivet er bygget sammen af linser. En form for kikkert. Når du handler et objektiv, så skal du kigge på hvilket f område det opererer i . Objektiver bliver meget dyre jo lavere f tal de kan klare. Det er vigtig hvis du vil kunne isolere dit emne ved at sløre baggrunden. Men dit objektiv bliver også tungere. Linserne der skal kunne tvinge dybdeskarpheden kort er tykke og de vejer mere i objektivet.
Det andet som et objektiv bestemmer er brændvidde. Nogle objektiver har fast brændvidde. Dvs du ikke kan zoome. Alt er med fast afstand. Du zoomer vintage ved at bruge dine ben og bevæge dig rundt. Det kan være revolutionerende for nogle. De objektiver er kendt for at være utrolig skarpe. De skal jo kun være i en position og så bliver det nemt at superoptimere skarpheden på linserne i objektivet. Så dem der er til syleskarpe billeder foretrækker objektiver med fast brændvidde. Dem kalder man også for Prime Lenses på engelsk.
Zoom objektiver er mere fleksible. Her kan du stå samme sted og zoome frem og tilbage på emnet og komponere derfra. De er skarpe men … ikke i hele zoomområdet de dækker. Typisk når du er helt på minimum eller maksimun brædvidde, er det der, hvor objektivt er dårligst. Alt midt imellem er godt. De dårligste zoom objektiver på markedet er dem der kan for meget på en gang. Fx zoome fra 24-600mm. Zoom intervallerne er meget kortere hvis du vil have naturlige proportioner på motivet – og en sej billedkvalitet.
Jeg selv bruger mest zoom objektiver fordi jeg har brug for fleksibiliteten, med at kunne variere afstand fra fast position. Fotograferer du en bygning er det sjældet du kan få den rigtige afstand inden i byerne. Så zoomer du indtil det passer.
Sådan vælger du objektiv
Først skal du kende din sensorstørrelse på dit kamera. Alle brændvidder er sat efter et Fullframe kamerasensorstørrelse. Men vi bruger også APS sensorstørrelser som er mindre. Det betyder at brændvidde er anderledes på de kameraer. Den kategori betegnes også som Crop Frame versus Fullframe. Der er en stor prisforskel på de sensorstørrelser. Men se på hvad du har, og regn den ud, så du får det rigtige brændvidde spektrum du har brug for til de motiver du vil tage.
Er du på crop frame skal du på Nikon, Sony systemer gange din brændvidde med 1,5. For Canon 1,6.
Så har du et 50mm objektiv på fullframe sensorstørrelse er den 50 mm.
Sætter du den på en cropframe er du på 75mm.
Det har jo en stor betyding for dit valg, hvis du fx vil lave naturlige portrætter uden optiske forvrængninger, som der kommer på vidvinkel og telefoto afstand. Det naturlige portræt hvor dit ansigt får de ægte proportioner som du har, ligger i intervallet 70-100mm.
Er du fuglefotograf vil du gerne så tæt på som muligt, så vil et telefoto objektiv på et cropframe få dig utrolig tæt på.
Hvilke brændvidder passer til?
Man deler brændvidder op i 3 grupper. Vidvinkel, Standard og Telefoto.
| Brændvidde område | Anvendelse | |
| Vidvinkel | 16-35mm | Grupper, byskaber, natur |
| Standard | 35-150mm | Portrætter, grupper, byskaber, mad |
| Telefoto | 150+ | Nærbilleder, byskaber, natur, paparazzi |
Tænk over hvor meget lys og især om du har brug for at kunne justere dybdeskarphed på kort eller lang afstand.
Dernæst hvor tæt på motivet vil du være. Og derefter hvor fleksibel løsning vil du have med fx et zoom.
Et godt all round objektiv er ikke bingoplade med det hele, men dem der kører med en afgrænset spektrum. Er du i tvivl, er et objektiv med brændvidde fra 24-105mm rigtigt godt udgangspunkt til din videre færd. Når du har skudt 2-4000 billeder med sådan et ved du hvor du er på vej hen.
Er du til fugle eller sport vil jeg kigge på alt over 200mm. Vil du være bryllupsfotograf skal du i praksis have et objektiv fra hver kategori for at kunne dække alle klassiske bryllupsvinkler og situationer.
Er du til portrætter er alt fra 50-150mm spændende. Alle objektiverne skal kunne lave fed baggrundssløring så f/2.8 er JATAK.
Så har du lige en ide om hvad betydning dit objektiv har. Det er derfor vi kan skifte dem efter behov. Jeg vil påstå at objektivet definerer 70% af motivet hvor teknikken i huset definerer de sidste 30% af billedet. Jeg ser ofte at folk får mere ud af deres kamerahus ved at købe et dyrere objektiv fremfor nyt kamerahus.
Brændvidde
Hvor tæt eller hvor meget får du med i billedet? Der er visse brændvidder der er bedre end andre til fx portrætter. Rammer du det rigtige interval får du billeder der er tættest på virkeligheden uden for meget synlig forvrængning. Det er jo rart.
Brændvidde 24mm. Opalsøen Bornholm. Hammershus skimtes i baggrunden.
Brændvidde 250mm. Hammershus, Bornholm.
Magisk skarphed får du ved …
Man siger man “skyder” billeder. Det skal du faktisk tage bogstaveligt. Gør det samme som hvis du skulle pløkke en eller anden. Hold vejrtrækning rolig, ånd ind, tryk på udløser, ånd ud. Roligt kamera giver skarpe billeder – også ved lave lukkertider. Kameraer har billedstabilisering der kompenserer for mikrorystelser. På visse modeller kan du skyde på vanvittigt langsomme lukkertider.
Så skal du holde dit gear korrekt. De fleste holder på et kamera som var det en øldåse. Men det giver rystelser. Dem kan du undgå ved at holde dit kamera som var det et lille nuttet kæledyr. Venstre hånd ind under objektivet. Tommel pege- og langefinger styre din zoom eller fokus ring. Så det er et underhåndsgreb du får mest succes med.
Sammen med rolig vejrtrækning kommer du til at hjælpe teknikken i kameraet maksimun. Du kommer hjem med sejere billeder.
Presser du et zoom objektiv helt ud i minimum eller maksimum brændvidde, skal du ikke forvente at skarpheden følger med. Der kan også være lidt forvrængning i billedet. Vil du have samme kvalitet uanset brændvidde, skal du ikke finde et ultimativt zoom objektiv, der går fra 24-400mm. Man kan sige dine objektiver er delt op mindre enheder for at holde en overlegen billedkvalitet med størst muligt kreativt råderum.
Et objektiv er som oftest supersyleskarpt ved 3 blændestop over laveste tal.
Hvad bruger du kamerastativ til?
Især til arkitektur og landskab for at undgå alle chancer for rystelser. Eller for at have lukkertider der slører alt der bevæger sig. Eller for lange lukkertider for at få så meget lys ind som ønsket.
Når du bruger tripod slår du image stabilization på objektivet fra. Det er en mikromotor inde i objektivet som justere for mikrorystelser. Særdeles godt til håndholdt. Men på stativ har det modsat effekt. Knappen sidder på siden af objektivet (hvis det har image stabilization). Nye “mirrorless” objektiver har det nogle gange indbygget så stabiliseringen er intelligent. Den kører kun hvis kameraet “svinger”.
Din udløser har også en 2 eller 10 sekunders forsinkelsesmulighed. 2 sekunders forsinkelsesmuligheden er til stativfotografering, så rystelser fra dit pølsefinger tryk på kamerahuset sætter sig, inden optagelsen går igang.
Lukkertid 1 sek. f/7.1, ISO 100 Brændvidde 35mm
Man kan også bruge fjernbetjening. Men det er jo ekstraudstyr. De nyeste kameramodeller kan fjernudløses fra en app på din smartphone. Det er smartere.
Autoskydning af billeder
Dit kamera kan som minimun skyde i 2 tilstande. Et skud per tryk eller flere skud kontinuerligt når knappen holdes nede. Dvs kameraet skyder flere billeder ligeså længe du trykker knappen ned.
Det er supersmart til sportsbilleder, flyvende dyr eller hurtige børn. Eller brudebuketten i flugt.
Nogle kameraer kan banke 12-24 billeder af i sekundet. En spillefilm ruller med 24-30 billeder per sekund. Men husk at du selv skal finde de bedste skud ud af bunken der hober sig op. Det er faktisk lidt kedeligt at sortere 1500 billeder af en flyvende bi for at finde et. Så tænk dig om når du multiskyder så du ikke begraver dig selv i det digtitale mørkekammer.
Herunder ser du et par bier. Dem vil jeg aldrig kunne få i den vinkel uden multiskud. De bevæger sig hurtigt og finter helt vildt i luften. Jeg brugte 1,5 time og fik 3000 billeder i kassen. Men jeg har kun gemt 50. Resten var fejlskud og dårlige vinkler.
ISO 800 f/9 brændvidde 320mm
ISO 800 f/9 brændvidde 280mm
Forsinkelse eller ej?
Du bruger 2 sekunders forsinkelsen når du bruger stativ. For at undgå mikrorystelser på kameraet og få maksimum skarphed.
Du bruger 10 sekunders forsinkelsen til selfies.
7 vigtige tips til gode billeder
Her lige 7 hurtige der kan løsne op om lysten til at tage og vise billeder frem.
1) Tag få billeder.
Undgå oversvømmelse. Vær bevidst om dine valg.
Mange anbefaler fejlagtigt at du skal skyde vildt løs, fordi det jo er “gratis” at tage billeder med digital spejlrefleks. Det er det ikke. Du skal jo bruge oceaner af tid bagefter til at sorterere 2000 skud af det samme motiv.
Sidder du efter en tur med 5000 billeder, der stort set alle ligner hinanden, så har du ramt et workflow der ikke er sjovt. Det er bare ikke motiverende, at skulle bruge adskillige timer på endeløs sortering og sletning.
Istedet skal du tage færre men bedre billeder med gode vinkler og stemninger. Dine venner gider ikke se 200 billeder af Operahuset udefra. Men de vil gerne se de 2 bedste. Tænk bare et lille splitsekund over hvorfor du vil have netop dette billede med hjem. Så slipper du for at have en masse billeder er egentlig bare er huskesedler over hvor du har været. Det er skam fint til feriebilleder men du vil vel også gerne have det der ekstra med hjem?
Tænk over om du vil bruge penge på at printe det billede du er ved at fange. Det er altid en god målestok. Hvis du ikke vil printe det er det ikke en gemmer.
2) Gå tæt på.
Med Zoom eller dine spændstige ben.
Du skal ikke vise alt. Det kan hurtigt blive kedeligt at se loppemarkedet langt fra. Men går du tæt på en bod, kan du pludselig få stemningen eller detaljen med, der gør billedet levende.
Alt for mange gange er der for meget med i et foto. Det bliver rodet og viser alt for meget. Går du tæt på kommer der mere motiv i kassen. Det gør dit foto væsentligt mere interessant. Tænk over om dine baggrunde til motivet skal være ude af fokus eller pivskarpe. Er det mennesker så brug “portrait” indstillingen; er det bygninger eller landskab så brug “landscape” indstillingen på dit spejlrefleks. Eller endnu bedre; brug S (Nikon) eller Av (Canon) til at styre din dybdeskarphed på dit kamera.
Istedet for at zoome vanvittigt med et krumbøjet teleobjektiv, så bevæg dig rundt om motivet, sæt dig ned, stil dig op på noget sæt kameraet på skrå etc.. Måske har du alt for meget motiv med og dermed viser du for meget og taber fokus. Find dit fokus og sørg for det kommer til at dominere din “billedramme”.
3) Øjenhøjde eller skæve vinkler?
Tager du altid dine billede stående og i netop din øjenhøjde? Så får du typisk klassiske vinkler med hjem. Dem du viser billederne har jo også set de vinkler. Sæt dig ned, stil dig op på noget – træk til siden – eller læg dig ned. Så kommer der nye vinkler frem der måske sætter motivet i et bedre perspektiv.
Du kan også stramme dine motiver op ved bagefter på computeren af give dem en beskæring. En god beskæring kan mange gange gøre et jævnt billede vildt godt og indbydende. Det er ikke nødvendigvis godt at hele motivet er med i billedet …
4) Lys og mørke.
Darth Vader eller Skywalker?
Du kan snildt tage billeder i modlys. Så vil motivet mange gange optræde som silhuetter. Sætter du en blitz på, sparker den skyggerne væk, og dermed kan du se motivet, også selvom der er modlys. Du kan også med fordel bruge blitz i solskin. Det gør du især for at blæse skyggerne fra solen væk. Dermed kan dit motiv fremstå mere klart og lækkert.
5) Vis kun det bedste frem.
Ked ikke dine venner eller familie ihjel (medmindre det er svigerfamilie)!
Når du så kommer hjem med et flok gode billeder er det tid til finsortering. Det er ret svært. Men sorter nu efter 3 kriterier. Tænk trafiklys. Nogle skal blive, de er GRØNNE. Nogle er du i tvivl om. De er GULE. Og nogle skal slettes. De er RØDE. Det er vigtigt at have en “jeg er i tvivl” kategori. Der er altid motiver der er svære at vælge første gang. Men typiske efter 2-3 sorteringer er der ikke flere gule tilbage. Adobe Bridge kan lave farvesortering. I Lightroom er det nemmest at laver PUX sortering. P = Flagged (valgt) U for Unflagged (umarkeret) og X for Rejected (afvist).
Der er ingen der orker at se 500 billeder af et eller andet. Men hvis du viser de 25 bedste vil dit publikum skrige efter mere. Mange viser dokumentarbilleder hvor man forsøger at fortælle alt. Men det er kedeligt. Du skal kun vise det som selv kunne finde på at printe ud på papir. Det er en streng men sund regel. Højdepunkter – det er det vi vil have!
6) Undgå kedelig indramning
Brug reglen om tredjedele. Sørg for at din primære del i motivet ligger i en af cirklerne:
Så kommer der mere dynamik i billedfladen.
7) Skær dine modeller rigtigt ud
Som det sidste tip kan du følge denne beskæringæstetik:
Såeh?
Nu har du læst det hele. Så skal du igang. Det er en god idet at skyde med blændeprioritet ( A, Av) hvis du skyder portrætter af mennesker eller dyr. Skyder du sport og hurtige aktiviteter vil lukkerprioritet (Tv, S) være en god start.
Frisk på noget mere viden?
- Fototur med coaching
Vil du hellere lære et kamera’s indstillinger når du er igang med at tage billeder? Er du mere interesseret i … Læs Mere - Kend dit kamera fotokursus
Hvis du kender dit kamera i dybden, får du meget bedre billeder end bare ved at købe en dyrere model. … Læs Mere