Denne artikel blev første gang publiceret oktober 2014.
Opdateret med mere information august 2016.
Opdateret maj og juli 2018.
Opdateret april 2020

Du sidder med et supersmart spejlreflekskamera og det er helt fantastisk. Men så opdager du pludseligt, alle de der knapper og science fiction indstillinger! Det er fristende at bruge den grønne Auto indstilling. Men det er jo ikke derfor, du har investeret i et kreativt kamera.

Du vil åbne op for de mange muligheder for at komponere billedet, som du vil have det. Men det kræver, at du sætter dig ind i hvad de forskellige indstillinger betyder. Så du fotograferer med viden, fremfor tilfældigt håb.

Når det er tid til at tage billeder, er det også tid til at reflektere over hvordan du vil tage dem. Med et spejlreflekskamera er der utroligt mange muligheder du kan udnytte. Men det er ikke alene teknikken, som tager gode billeder. En god fotograf kan snildt finde et godt motiv med et telefonkamera. Ligesom en god kok også kan lave fin mad ud af ringe råvarer. Men det er nu bedre med gode råvarer, der giver mere smag. Og sådan er det også med kameraudstyr.

Lad os komme igen med alle de begreber, der er vigtige, at kende om et kamera:

Lær dit kamera – visuel guide til nybegyndere

Brændvidde

Eller hvor tæt eller hvor meget får du med i billedet? der er visse brændvidder der er bedre end andre til fx portrætter. Rammer du det rigtige interval får du billeder der er tættest på virkeligheden uden for meget synlig forvrængning. Så det er jo rart. Normalportrættet optages oftest på 85mm regnet fra et full-frame kamera. Det giver de mest naturlige ansigtsproportioner. En smartphone kamera tager alt i vidvinkel så ansigt bliver smallere og næsen større.

Har du et crop frame som de fleste skal du gange din brændvidde med 1,5 hvis du er Nikon/Sony/Fuji eller 1,6 hvis du er Canon. Så står der APS sensor i dine kameraspecifikationer er du Cropframe.  Så læser du andre guide med brændvidder så ved du om du skal kompensere.

Fordelen ved fullframe er en større sensor som giver øget tegning i billedet. Fordelen ved en APS er at du får mere zoom. Det er der mange naturfotografer der har brug for.

Hvilke brændvidder er populære til hvad?

Det er jo altid svært at vurdere når der skal shoppes kamera. Hvilken type billeder vil du i virkeligheden gerne lave? Mange ender med et billigt superzoom objektiv der kan det hele. Men dine biller kan faktisk bliver både skarpere og bedre ved at slappe lidt af med et alt-i-en objektiv og hugge til på 2 objektiver der er bedre i det omfang de dækker.

Vidvinkel 10-35mm: Arkitektur, gruppeportrætter, landskaber.

Standard 35-100: Portrætter, produkter, mad.

Telefoto 100+mm: Sport, natur, paparazzi.

Læs din linse (men det hedder altså objektiv)

75% af hvad dit kamera i virkeligheden kan er styret af dit objektiv. Så opgraderer du det kan dit kamerahus ofte få nyt liv. Det er objektivet der bestemmer mængden af skarphed, zoom og blænde. Så står der en sælger i en fotobutik vil vedkommende som ofte sælge dit en kamerahus med objektiv som kit. Desværre er kit objektivet ofte noget bras i den billige ende i begynderkameraklassen. Det kan også svare sig at kigge på bedre objektiver eller alternativer fra Sigma/Tamron etc. fremfor at spilde penge på noget der ikke kan udnytte hvad dit kamerahus kan.

Hvad fortæller objektivet dig?

På fronten får du nogle tal. Dette eksemple har en Brændvidde (zoom) på 17-85mm. Blænden (“dybdeskarped”) går fra 4 på brændvidde 17 til 5.6 på brændvidde 85mm. Zoom objektiver er ofte ikke istand til at holde samme blændetal når der zoomes.

Kigger du på toppen af objektivet får du mere information:

Magisk skarphed får du ved …

Et objektiv er som oftest superskarpt ved 3 blændestop over laveste tal.  I eksemplet herover vil dette objektiv være superskarpt med blænde F8 eller F11.

Når du er på ekstremerne på et zoom objektiv er det ofte ikke nær så skarpt som intervaller mod midten. Medmindre du har flottet dig med en dyr sag hvor glasset er pudset, filet og kælet for.

Det de fleste glemmer og det kommer du også til, er at når du tager et billede taler man om at skyde. Det er fordi du skal gøre det samme som hvis du skulle pløkke en eller anden. Holde vejrtrækning rolig, ånd ind, tryk på udløser, ånd ud.

Og så skal du holde dit gear korrekt. De fleste holder på et kamera som var det en øldåse. Men det giver rystelser. Dem kan du undgå ved at holde dit kemara som var det et lille nuttet kæledyr. Venstre hånd ind under objektivet. Tomme pege- og langefinger styre din zoom eller fokus ring. Så det er et underhåndsgreb du får mest succes med.

Hvad bruger du en tripod til?

Især til arkitektur og landskab for at undgå alle chancer for rystelser. Eller for at have lukkertider der slører alt der bevæger sig.

Når du bruger tripod slår du imager stabilization på objektivet fra. Det er en mikromotor inde i objektivet som justere for mikrorystelser. Særdeles godt til håndholdt. Men på stativ har det modsat effekt. Knappen sidder på siden af objektivet (hvis det har image stabilization).

Derudover er der til stativfotografering at du bruger muligheden for 2 sekunders forsinkelse på udløseren. For netop at undgå rystelser når dine fine pølsefingre trykker ned på knappen. Man kan også bruger fjernbetjening. Men det er jo ekstraudstyr.

Eksponering

Viser i trin om dit billeder bliver mørkt eller lyst. Du skal helst få trekanten ind i midten. Dette er noget du ser i kameraets søger eller på skærmen.

Histogram

Viser distribution af lys. Du får ofte histogramvisning ved at trykke et par gange på INFO knappen. Den knap rummer forskellige visningsmuligheder. Nogle kameraer har “live” visning af histogram. Men det er nemmere at se det på eksponeringsslæden. Du bruger det til at få bekræftet at dit billede ikke har udbrændte områder eller er eksponeret helt forkert.

Blænde

Blænden er en vigtig ingrediens når du vil sløre baggrunden. Der skal du skyde med så lavt et tal som muligt. Og baggrunden skal helst være mere end 2m væk. Så begynder der at komme den fine sløring også kendt som bokeh. Hvordan boked ser ud kommer helt an på dit objektivs sammensætning af linser.

Ilustrationen viser at du får større dybdeskarhed ved højere F-tal (fx 16). Der er fokuseret på det røde hexagon. Ved en lavere F værdi begynder baggrunden at blive sløret. Og kan du gå endnu lavere er der god chance for at forgrund og baggrund kan sløret. Men afstanden mellem de 3 har vitterlig også en betydning. Er der 1 meter mellem alle 3 skal der bruges en blænde på F 2.8 eller lavere for at opnå dette. Så afstanden af motivelementet i forhold til hvad der er fokuseret på, har betrydning for hvor sløret din baggrund kan bliver. Selvfølgelig også hvor lav f-værdi dit objektiv kan klare.

Den korte version :

Jo højere tal, jo mere dybdeskarphed, jo mindre lys.
Jo lavere tal, jo mere sløring af baggrunden, jo mere lys
Alt betinget af, hvad der er i fokus.
Et trin fordobler effekten.
Går du fra f/16 til f/11 får du dobbelt så meget lys ind. Og vice verca.

Blændeværdiskalalen:

Et trin fordobler effekten på lyset (bliver mørkere eller lysere)

Lukkertid

Hurtige bevægelser kan fanges med hurtig lukkertid. Tager du landskabsbilleder og det blæser lidt skal du jo også fryse bladenen på træerne så de ikke slører du. Ved lukkertider på 1/800 er du sikker på at fryse bladene ved lidt vind. Er det stormvejr skal du lukke hurtigere. Så jo hurtigere kameraet lukker jo mindre lys får du til rådighed. Ved indendørs fotografering vil du gerne have så meget lys som muligt og går derfor ned til en meget lav lukkertid på fx. 1/80. De færreste er i stand til at tage billeder som ikke er rystet med lukkertider på under 1/60.

Vejledende skema med lukkertider

Her har du et lille skem der giver dig nogle særdeles gode starttider du kan bruge. Så skal du ikke starte helt fra bunden af.

ISO

Jo højere tal, jo mere lys, jo større kornethed i billedet. Det kan bruges som en effekt hvor der kommer mere tekstur i billedet. Det ser flot ud på sort/hvid billeder. Men kan se skidt ud på billeder med mange detaljer. Med farvebillder kommer der også farvestøj med ind i billedet. Især på aften og nattebilleder. Så skal der bruges stativ eller flash for at få mere lys ind i billedet.

Normal ISO ligger på 100-800.

Bruger du Auto ISO bestemmer du ikke selv hvornår billedet bliver grynet.

Hvidbalance

Det er nemmest at skyde med automatisk hvidbalance AWB. Men det er ikke altid det er lige godt. Mange gange kan lysmåleren i kameret ikke rigtig finde ud af det. Så kan du selv skrue på temperaturen. Eller kigge op og se hvilken type pære der er i lamperne, eller om der er sol eller overskuet. Det er det som de forskellige hvidbalanceprogrammer kompenserer for. Skyder du indendørs i en hal vil din AWB hele tiden skifte afhængigt af lyset i søgeren. Det kan betyde at din billedserie hopper i farvetonen. Nogle er lidt mere blålige/kølige andre mere varme i det. Den kan du undgå ved at køre med en konstant fast temperatur der passer til rummet. Det bruger du K indstillingen til. Skyd et par testbilleder for at se om det fx er 4500 eller 5500 der giver den bedste tone i billedet.

Eksponeringstrekanten

Du køber eller sælger lys med 3 indstillinger, der afhænger af hinanden.
Du komponerer dit billede og kompenserer med de mindst vigtige variabler.
Låser du en indstilling retter du de andre ind til neutral eksponering.

Eksponeringstrekanten er ment som en hjælp til at forstå sammenhængen mellem de 3 størrelser der bestemmer din mængde af lys. Fikserer du én indstilling har du kun 2 variabler. Fikserer du 2 indstillinger har du kun 1 variabel der kan sælge eller købe lys. Hvilken  eller hvilke du vælger bestemmer også hvilket “look” du får i billedet.

Det er disse indstillinger dit kamera automatisk kan forsøge at regne ud så din eksponering bliver neutral. Det er fuldautomatisk. Hvis du kun vil bestemme 1 indstilling og lade automatikken styre de de 2 andre kan du skyde på programmer der gør det. De fleste kører med en fast ISO, mange gange så lav som muligt for at opnå billeder uden gryn. Men skyder man i dårligt belyste steder bøller man den op. Det er særdeles forskelligt fra kamera model til model hvor grynede billeder bliver.

Fokus

Dit kamera har mange fokuspunkter. Du flytter det rundt i dit billeder for at lave kreative kompositioner af hvad der skal være i fokus. Især vigtigt hvis du vil sløre baggrunden med din blænde.

Der er 3 grundindstillinger for fokus:

Præcision eller helgardering

Når du trykker knappen ned kan kameraet konstant optage. Godt til actionbilleder, men det kan være svært at få fokus på alle skud.

Forsinkelse eller ej?

Du bruger 2 sekunders forsinkelsen når du bruger stativ. For at undgå mikrorystelser på kameraet og få maksimum skarphed.
Du bruger 10 sekunders forsinkelsen til selfies.

Lysmåling

Du skifter typisk mellem 4 automater (og det er svært at se forskel):

7 vigtige tips til gode billeder

Her lige 7 hurtige der kan løsne op om lysten til at tage og vise billeder frem.

1) Tag få billeder.

Undgå oversvømmelse. Vær bevidst om dine valg.

Mange anbefaler fejlagtigt at du skal skyde vildt løs, fordi det jo er “gratis” at tage billeder med digital spejlrefleks. Det er det ikke. Du skal jo bruge oceaner af tid bagefter til at sorterere 200 skud af det samme motiv. Sidder du efter en tur med 3400 billeder, der stort set alle ligner hinanden, så har du ramt et workflow der ikke er sjovt. Det er bare ikke motiverende, at skulle bruge adskillige timer på, at sortere og sorterer og sortere og slette slette slette! Det er skidt. Og kedeligt.

Istedet skal du tage færre med bedre billeder med gode vinkler og stemninger, som netop laver det gode motiv. Du kan bare fange det med 3-4 skud. Og vise kun det bedste frem. Dine venner gider ikke se 200 billeder af Operahuset udefra. Men de vil gerne se de 2 bedste. Tænk et splitsekund over hvorfor du vil have netop dette billede med hjem. Tænk over om du vil bruge penge på at printe det billede du er ved at fange. Det er altid en god målestok.

2) Gå tæt på.

Med Zoom eller dine spændstige ben.

Du skal ikke vise alt. Det kan hurtigt blive kedeligt at se torvehallerne langt fra. Men går du tæt på en bod, kan du pludselig få stemningen eller detaljen med, der gør billedet levende.

Alt for mange gange er der for meget med i et foto. Det bliver rodet og viser alt for meget. Går du tæt på kommer der mere motiv i kassen. Det gør dit foto væsentligt mere interessant. Tænk over om dine baggrunde til motivet skal være ude af fokus eller pivskarpe. Er det mennesker så brug “portrait” indstillingen; er det bygninger eller landskab så brug “landscape” indstillingen på dit spejlrefleks. Eller endnu bedre; brug S (Nikon) eller Av (Canon) til at styre din dybdeskarphed på dit kamera.

Istedet for at zoome vanvittigt med en krumbøjet telelinse, så bevæg dig rundt om motivet, sæt dig ned, stil dig op på noget etc. sæt kameraet på skrå. Måske har du alt for meget motiv med og dermed viser du for meget og taber fokus. Find dit fokus og sørg for det kommer til at dominere din “billedramme”.

3) Øjenhøjde eller skæve vinkler?

Tager du altid dine billede stående og i netop din øjenhøjde? Så får du typisk klassiske vinkler med hjem. Dem du viser billederne har jo også set de vinkler. Sæt dig ned, stil dig op på noget – træk til siden – eller læg dig ned. Så kommer der nye vinkler frem der måske sætter motivet i et bedre perspektiv.

Du kan også stramme dine motiver op ved bagefter på computeren af give dem en beskæring. En god beskæring kan mange gange gøre et jævnt billede vildt godt og indbydende. Det er ikke nødvendigvis godt at hele motivet er med i billedet …

4) Lys og mørke.

Darth Vader eller Skywalker?

Du kan snildt tage billeder i modlys. Så vil motivet mange gange optræde som silhuetter. Sætter du en blitz på, sparker den skyggerne væk, og dermed kan du se motivet, også selvom der er modlys. Du kan også med fordel bruge blitz i solskin. Det gør du især for at blæse skyggerne fra solen væk. Dermed kan dit motiv fremstå mere klart og lækkert.

5) Vis kun det bedste frem.

Ked ikke dine venner eller familie ihjel!

Når du så kommer hjem med et flok gode billeder er det tid til finsortering. Det er ret svært. Men sorter nu efter 3 kriterier. Tænk trafiklys. Nogle skal blive, de er GRØNNE. Nogle er du i tvivl om. De er GULE. Og nogle skal slettes. De er RØDE. Det er vigtigt at have en “jeg er i tvivl” kategori. Der er altid motiver der er svære at vælge første gang. Men typiske efter 2-3 sorteringer er der ikke flere gule tilbage.

Der er ingen der orker at se 500 billeder af et eller andet. Men hvis du viser de 25 bedste vil dit publikum skrige efter mere. Mange viser dokumentarbilleder hvor man forsøger at fortælle alt. Men det er kedeligt. Du skal kun vise det som selv kunne finde på at printe ud på papir. Det er en streg men sund regel. Højdepunkter – det er det vi vil have!

6) Undgå kedelig indramning

Brug reglen om tredjedele. Sørg for at din primære del i motivet ligger i en af cirklerne:

Så kommer der mere dynamik i billedfladen.

7) Skær dine modeller rigtigt ud

Som det sidste tip kan du følge denne beskæringæstetik:

Måske et lille kursus: