Inden jeg startede med at tage billeder professionelt spurgte jeg en fotograf som jeg havde på photoshopkursus; “Hvilket stativ vil være godt til lidt af hvert”. Hans ultrapræcise svar var: “Et dyrt et”. Argumentet var at hvis jeg ikke fik det brugt rigtigt ville det være nemt at sælge igen!
Jeg havde et billigt begynderstativ fra Manfrotto hvor det indbyggede hoved begyndte at have sig eget liv. Så jeg sprang ud i det og købte et Gitzo med kuglehoved. Det var min fortrukne stativ i mere end 5 år. Dog solgte jeg hurtigt kuglehovedet. Det var vildt besværligt at betjene og umuligt at betjene med handsker på. Istedet købte jeg et Sirui kuglehoved i størrelse OK. Det var min standard indtil jeg begyndte at tage en del langstidseksponering med ND filtre. Stabiliteten er OK men skal stativet ud i fuld højde begynder det lidt at gynge. Udover at kuglehovedet fra Sirui slipper lidt over tid.
Kraftige kamerastativer er bedre til tele objektiver
Derfor gik jeg på jagt efter et kraftigere stativ og et kraftigere kuglehoved der kan klare et fullframe kamera med tungt glas. Valget faldt på Leofoto selvom jeg ikke kunne på daværende tidspunkt få det her i landet, men det kan man nu. Det er nemt at betjene og har indbygget monopod. Det bruger jeg en gang imellem og jeg kan godt lide ikke at have for meget fotoskrammel liggende.
Jeg har brugt det i sand, saltvand, søvand, mudder, industrielle syrlige miljøer (der er stålpigge med) og synes stadigvæk det virker godt efter 2 års brug. Men denne video og dette skriv er ikke for at du skal vælge Leofoto. Det er for at hjælpe dig med at træffe et mere sikkert valg af kamerastativ, som du kan bruge med fornøjelse fremfor frustration.
Ofte er valg af kamerastativ baseret på:
- Vægt (materialer)
- Højde og laveste højde
- Sammenfoldet højde
- Stabilitet (koster mere vægt eller svinedyre letvægtsmaterialer)
- Er det nemt at gøre rent?
- Kan det konverteres til monopod?
- Er det nemt at slå op med vanter på?
Til kamerastativet skal du bruge et stativhoved som holder selve kameraet. Her skal du også overveje:
- Egenvægt
- Hvad det kan holde af vægt
- Hvordan du spænder det (med uden handsker)
Se videon, så finder du ud af hvad jeg sætter pris på ved et stativ.