Premiere Rush Lynkursus | 1 dag

Rush er til historiefortællere

Filosofien i Premiere Rush er fokus på indholdet i filmen uden at du drukner i tekniske indstillinger.

Fortæl en historie i billeder

Der er visse visuelle fortælleskabeloner man bruger for at starte en historie.

Når fortællingen er i gang er der igen flere trick i bogen der med fordel kan klippes ind i din fortælling. For at gøre den mere vedkommende og levende. Det er det vi bruge et storyboard til.

Det er en simpel tegneserie der kort opsummerer scener og hvad der sker i dem. Så ved du hvad der skal filmes.

Processen for en film til Sociale Medier er ganske simpel:

  • Idefase hvor du tegner tændstikmænd og noter i et storyboard
  • Forberedelse af udstyr (opladning, kabler)
  • Optagelse efter storyboardet
  • Klipning af filmen

Lyd til nettet

Lyden er altid en udfordring. Din smartphone mikrofon er optimeret til samtaler, ikke filmlyd. Lyd skal altid optages så tæt på kilden som muligt. Det er sjælden1t det giver mening at have en smartphone helt oppe i hovedet på folk. Løsningen er en klips-på mikrofon eller en shotgun mikrofon. Pludselig bliver lyden lækker!

På dette kursus får du muligheden for at teste flere forskellige mikrofoner. Så er det nemmer for dig at træffe det korrekte valg bagefter.

Lys til nettet

Ofte kan du med fordel udnytte det lys der allerede er der. Her er det vigtigt at tænke lysets retning ind i hvilke vinkler du filmer. Der er forskel på gyserlys og dramalys! Jeg selv bruger et par batteridrevne lysstave der lige kan sætte prikken over i’et. De er nemme at have med. Og de kan skifte farve.

Kvalitet og synlighed

Sociale Medier har fordel af ikke at optage videoen i traditionelt format. En tidslinie bliver mest besøgt i stående format. En video i liggende format bliver dermed ret smal og lille. Stående formater er dermed bedre til mobilvideoer der skal ses til ende på Sociale Medier.

Premiere Rush er netop designet til dette formål. Du kan klippe samme film i flere forskellige formater uden at skulle starte forfra. Gennemtænkt!

Optagelsen er en leg med storyboards

Storyboards er din tegneserie for din fortælling. Den hjælper dig især med at tænke filmvinkler ind med det samme. De forskellige scener bliver dermed utrolig nemme at optage – når du allerede ved hvad der skal i kassen.

Det er ligesom med et interview, har du ikke forberedt spørgsmål hjemmefra bliver det meget op af bakke. Har du noget i posen er det bare nemmere at gennemføre perfekt. Så storyboardet er din nøgle til nemme optagelser.

Tidslinje redigering

Redigeringsfasen er utrolig ligetil i Rush. Det er en app der er bygget til at fungere direkte på din mobil men også på laptop og desktop. Redigerer du på en større skærm er det bare nemmere og især hurtigere at komme i mål.

Rush har tilknyttet 100 GB online plads så dine klip kan synkroniseres efter eget valg via din brugerkonto. Dermed vil et job fra en mobil kunne blive auto downloadet til en laptop.

Rush understøtter optimering af lyd, farver og kontrast, overgange, grafiske animerede intro’s og har et arkiv af baggrundslyde og musik.

Få vist din film

I Rush er der direkte udkørsel til YouTube og Facebook udover til en selvstændig film. Du bestemmer!

Uploader du direkte til f.eks Facebook får du autoplay med. Linker du til Youtube fra Facebook eller Linkedin får du ikke autoplay med. Værd at notere sig!

Rush er designet til at du kan få mere værdi ud af din video ved nemt at kunne distribuere filmen i forskellige formater.

Hvad skal du have med?

Smartphone + adapterstik til minijack (hvis du kun har lightning eller usb-c stik i telefonen)

Sørg for der er mindst 10GB plads på din smartphone

Installer Premiere Rush på din smartphone. Har du en laptop, så installer den også der.

Hvad får du lært?

  • De grundlæggende principper for mobilvideo
  • Lave effektive storyboards
  • At arbejde med god lyd
  • At sætte eller placere emnet i godt lys
  • Redigere lyd, farvetoning, overgange, baggrundsmusik, optage speak, slowmotion
  • Effektive klippeteknikker
  • At bruge relevant tilbehør

Efter kurset får du en huskeliste til indstillinger på din smartphone

Kurset i praksis:

  1. De tekniske indstillinger for FPS (BPS) format samt HD, 4K fordele og ulemper
  2. Filmvinkler og hvordan du panorerer lækkert
  3. Ekstraudstyr lys og lyd hvor du lige prøver noget lyd af på din smartphone
  4. Vi laver en lille historie.
  5. Vi filmer din historie med ekstern mikrofon
  6. Vi klipper den sammen i Premiere Rush
    4 klippeteknikker til bedre flow i filmen (jump cut, J og L cut, Klip væk)
  7. Vi eksporter den og prøver at lave en ny klipning i andet format af den samme film
  8. Optimering af lyd samt speak
  9. Baggrundsmusik/lyde
  10. Farvetoning af filmklip
  11. Dækbilleder
  12. Slowmotion

Efter kurset er afsluttet aftaler vi et online Zoom møde på 1 time hvor du kan få opsummeret sager eller tips til dine redigeringer.

Skal du på Rush kursus?

Film og Foto kursus reservation

Skriv og bliv ringet op hvor vi får resten på plads.

Kort om Premiere Rush i relation til de andre

I Adobepakken findes der 3 klip-en-film sammen apps. Premiere og Premiere Rush samt After Effects. Premiere er designet til at lave større film med hvor du har kontrol over samtlige detaljer. After Effects er designet til at lave fede introer eller animationer eller geare nogle lirede effekter. Der er også en app der er dedikeret til lyd. Den hedder Audition. Den er nok mere til dig der vil lave podcasts.

Premiere Rush er designet til kommunikatøren, der ikke har tid til at sætte sig dybt ind i teknik, men hellere fortælle en historie og få en flot film ud af det. På kortest mulig tid. Og det er det som dette kursus i Premiere Rush lærer dig.

Lidt om de andre muligheder

Måske har du hørt om, eller stiftet bekendtskab med de store apps som Premiere Pro, Final Cut Pro, Hitfilm Express eller Davinci Revovle. Eller den vilde opensource Shotcut app! Og derefter gået noget kølig på de tusindevis af indstillinger der ligger gemt der. De er nemlig designet til kortfilm, dokumentarfilm og spillefilm. Hvor der netop er utrolig mange muligheder i alt.

Måske er du har hoppet på smartphone bølgen og rykket på fingerredigering på mobilen med populære Kinemaster eller Filmic Pro. Og erfaret at det er svært at være hurtig og præcis på sådan en lillebitte skærm? Så venter Rush på dig.

Denne minifilm på 1:54 om en kop kaffe er optaget på smartphone på 4 forskellige tidspunkter:

Optaget med smartphones.

Lille klassisk præsentationsvideo optaget med 2 kameraer på én gang.

Optaget med smartphone og et kamera samt en trådløs mikrofon. Simpelt og effektivt. Samt autentisk.