Du vil gerne have helt skarpe billeder og det klarer vi da med Photoshop. Der er mange årsåger til at dine pixels kan se lidt bløde ud. Men nu skal vi se på hvordan du på den absolut bedste måde kan skarpe billeder op uden at du laver graverende begynderfejl.
På billedet herover ser du en klassisk begynderfejl når der skarpes op. Stråleglans (Halo’s på engelsk) eller glorier. Dem skal vi undgå så der ikke kommer disse ekstra kantzoner. Det er faktisk ret nemt. Du skal jo bare lige vide hvad du skal se efter og hvordan du med de smarte funktioner kan reducere dem til et rent nul.
Skarphed er i realiteten en funktion der øger kontrasten i kantzoner. Vi har Unsharp Mask og Smart Sharpen som de mest kendte. Men den ene er gået på pension for mange år siden. Det er nok kun Youtube der holder kunstigt liv i den.
En rasende populær måde er også Highpass Sharpening som kræver et par lag. Det er en virkelig god metode der dog er lidt omstændig. Men for de fedeste billeder helt klart værd at bruge besværet på. Men …
Lightroom har den absolut bedste måde at bølle skarpe kanter på. Og i Photoshop har du også adgang til netop den funktion. Det er dog ikke nok bare at køre lidt slædetur og så lukke ned. Du kan åbne gluggerne og bruge et par genveje der afslører hvor du bør redigere. Den er nem at bruge og giver et lækkert resultat. Også når du skal fjerne eventuel farvestøj: