Når du begynder at arbejde med pixel masker på dine lag bliver genveje pludselig meget rare at kunne!
Her kommer en kort men præcis gennemgang af de mest benyttede genveje til pixel masker, primært fra layers panelet. For at kunne få et nemmere workflow og bedre fritlægninger.
Smarte masketricks til finpudsning af masken:
Tænd/sluk for maske: SHIFT+klik på maske
Se masken i dokumentvinduet: ALT+klik på maske
Kopiering af maske
Hold ALT tasten nede og træk masken hen til det lag den også skal bruges på.
Kopier og inverter en maske: Hold ALT+SHIFT nede og træk den til ønsket lag.
Flyt en maske
Klik og træk den hen til det lag den skal anvendes på
Inverter en maske
CTRL+ I på aktiv maske.
Tilføj sort (fremfor hvid) maske
Hold ALT nede og klik på tilføj maske ikon i layers panel.
Quick Mask Mode på en maske?
Også kendt som rødfolie maske …
Herefter vil du have en rød farve der dækker alt det der ikke skal være synligt. Det er ligesom at lave en selektion i Quick Mask Mode.
Blæse en maske sort eller hvid uanset hvad der er på den
Få en aktiv maske helt hvid:ALT+BCK/DEL
Få en aktiv maske helt sort: CTRL+BCK/DEL
Density tricket
Hvis du lige vil lure lidt på din maskes omgivelser, så kan du via Properties panelet jo skrue lidt på Density som er maskens opacitet.
Genbrug en maske
Hent den som aktiv selektion: CTRL+klik på masken
Slet en maske
Trækker du en maske fra layers ned i skraldespanden, vil den bliver føjet til laget inden den slettes. Holder du ALT tasten nede og sletter, bliver den ikke tilføjet ved slet.
Sletter du masken via Properties panelet bliver den slettet uden at blive tilføjet først som standard.
Spring fra maske til selve laget
CTRL+2
Der findes også en genvej der kan gøre masken aktiv. Men den virker ikke på internationale keyboards og den kan ikke skrives ind i genvejsmenuen. Jeg har skrevet til Adobe om problematikken for 4-5 år siden, samt til deres betalte Photoshop Evangalister. Men for et Amerikansk firma ligger sådan noget ikke højt på fix listen.
Redigere en maske i Select and Mask
Du dobbeltklikker bare på masken, så ryger du ind i Select and Mask modulet.
Finredigere på en maske
Når du arbejder på selve masken med at finpudse kanter er det smart at bytte mellem sort og hvid. X tasten skifter mellem foreground/background i toolbaren. Har du numpad kan du med tallene styre opaciteten på penslen. Penselstørrelse og kanthårdhed har også genveje, som du kan se i bunden af dette indlæg om photoshop genveje.