Læselighed – hvilken skrift er den bedste?

Vi er alle optaget af, at tekst skal være så smukt og med så god læselighed som muligt. Der er en holding i branchen at serif er nemmere at læse end sans-serif. Fordi serifferne tegner en “hemmelig” linje langs teksten så øjet har en rute at følge. Men til skilte hvor der skal læses hurtigt er sans-serif en klar vinder. Der er ingen gnidder på glyffen så det er nemmere at afkode bogstaverne.

Men er det rigtigt?

Hvad er bedst, sans-serif eller serif?

Når der skal laves layout til lærebøger sidder vi jo og tænker stort, omkring hvordan man gør informationen så let som muligt at fordøje. Men skal læseren lære mest muligt, gælder det om at gøre teksten visuelt vanskelig at opfatte. Så hvad er optimal læselighed?

En psykolog fra Princeton University, Daniel Oppenheimer har et bud på maksimal læring: Gør teksten der bærer informationen vanskelig at læse! Lad os se hvordan han kom frem til det.

Hvad blev der testet på af typografier:

Den samme tekst blev præsenteret med 3 forskellige skriftsnit. En Comic Sans, Bodoni og Arial.

Comic Sans, 12pkt. 75% sort.

læsbarhed comic-sans

Bodoni 12pkt. 75% sort.

læsbarhed Bodoni

Ariel 16pkt. 100 sort.

læsbarhed Arial

Kompliceret skriftsnit giver 16% mere viden

Ud fra teksten blev der efterfølgende stillet spørgsmål. Dem der havde læst teksten sat med Arial kunne svare rigtigt på 72,8% af spørgsmålene. Dem er læste den svære tekst kunne svare rigtigt på 86,5% spørgsmålene.

En horribel forskel på 13,7 procentpoint – eller 16% mere viden til dem der får den visuelt svære tekst. Testen er også anvendt uden for laboratoriet på gymnasier – med samme resultat.

Pointen?

Pointen er at når læseren er tvunget til at koncentrere sig mere, end ellers, så husker man bedre. Så en visuel svær tekst vil gøre indholdet nemmere at huske, end en visuel nem tekst. Men vi har en dårligere læselighed.

Så kan du provokere koncentration frem, hænger indholdet bedre fast.

Så let benet reklametekst skal?

Er man mere til reklametekst må vi antage at bøtten vender på hovedet. Her kan vi ikke tvinge læsning frem. Publikum er ikke i en læringssituation. Vi kan blive ignoreret hvis vi ikke ser nemme ud. Så der vil vi i den grad forsøge at simplificere hele typografien.

Bonus: Må man bruge kursiv på websteder?

Ja. Men syndromet med ikke at bruge kursiv, kom i computerens barndom i 90erne. Kontor monitorer var ikke specielt gode til at vise detaljer. Så kursiv krøllede sammen og smalle skrifter gjorde det samme. Det var derfor Microsoft kom med skriften Verdana, der er usædvanlig bred i kroppen. Den er designet til dårlige skærme. Men nu bruger sort set alle mindst HD klasse monitorer (med 1920×1018 opløsning), så vi kan skelne mange flere detaljer end ellers.

Kilde: http://www.economist.com/

laesbarhed

Det var mere generel information om tekst. Arbejder du med at sætte tekst op på den flotte måde så tilbyder jeg InDesign kurser. InDesign har en uovertruffen tekstkontrol, der fuldstændig udraderer Word. Men Word er jo et skriveprogram hvor InDesign er et Layout program. Vi skal jo heller ikke sammenligne Gulerødder med Rodselleri selvom de begge er grønsager.