Med industrialiseringen i 1800-tallet kom der fart på teknik og mekanik. Dampmaskiner, vævemaskiner og bare maskiner generelt. De første prototyper af biler var i praksis ombyggede hestevogne. Og sådan en, fik en tur på Albert F. Hammels maskinværksted på Nørrebrogade 38 i København. Maskinmester var Urban Johansen.
Det så ikke ud til, at hverken Hammel eller Johansen havde ambitioner om at serieproducere en bil. Det hele startede og stoppede med den ene. Den blev i flere år brugt som transport, til og fra hjem, for ejeren Albert Hammel. Man mener det mest var Urban Johansen, som byggede vognen. Han var smed og havde efter sigende rejst rundt i Tyskland. Men der er ingen skriftlige kilder der fortæller noget om det, og hvad tankerne bag bilen var.
Nogle mener det blev bygget i årene 1887-89 uden at oplyse kilder. Nationalmuseet og Danmarks Tekniske Museum antager 1888. Men den første omtale jeg kan finde er i Aftenbladet 5/9 1895. Det ser ud til at være premiere og omtale er:
Det første motorkøretøj på Københavns gader
Verdens første bil kom frem i Tyskland og hed: Benz Patent-Motorwagen. Den kom til almindeligt salg allerede i 1888. Måske Hammel og Johansen var på en messe/udstilling – og fik lidt inspiration til at bygge en selv.
Vi skal også tænke på, at folk på daværende tidspunkt var vant til hestevogne og ikke selvkørende larmende maskiner. I England var til indtil 1905, en lov, der krævende en mand som gik foran en bil og viftede med et rødt flag. Som advarsel til alle andre. Men også lavpraktiske ting gjorde udviklingen besværlig. Såsom brændstoffet. Det var noget man skulle på apoteket for at få.
I Danmark tænker vi sjældent stort, idet vores hjemmemarked er meget lille og tilbudsfokuseret, så jeg vil tro, de tænkte, der nok ikke var et nemt marked for biler i Danmark. I 1909 var der 707 biler i Danmark. Her i 2024 er der 2,8 millioner biler på vejene … (kilde: dst.dk)
Den blev jo nok bygget som et eksperiment på maskineværkstedet i årene op til. Men den eneste kilde jeg kan finde er den fra 1895 hvor premiereturen beskrives i få ord. Alle andre, der nævner “kilder” på nettet, glemmer at komme med henvisningen.
Det unikke med hammelvognen er at den idag stadigvæk kan køre. Af og til er den på opvisningsture. Topfarten er 8-10 km/t
I 1956 deltog den som det ældste køretøj i en veteranbilsløb i Brighton, England. Et løb på 106km, som hammelvognen klarede med med hiv og sving … den kom i mål som den absoult sidste. Det er en del gode beskrivelser af forløbet og publikumsfavoritten (den var klumpedumpe mht. fart men jo alderspræsident). Det er faktisk en video repotage fra dengang:
Den blev doneret til Danmarks Tekniske Museum i ca. 1926 af Hammels datter. Før det, stod den efter sigende halvglemt under et halvtag ved maskinværkstedet på Nørrebro. Værkstedet findes ikke idag og baggårdsbygningerne er som så mange andre revet ned ved gårdsanering.
Så hvad lavede de på A. F. Hammels Maskinfabrik?
-når de ikke hyggede med Hammelvognen?
Drejebænke er der nogle der siger. Jeg har kigget lidt i tussegamle aviser, her reklamerer de mange gange for en gasdrevet kaffemølle. Måske det var den der drev fabrikken? Hammelbilen var nok mere et hobby og prestige projekt der kunne trække interesse til værkstedet.
Retouchering af hammelvognen
Min interesse ligger ikke i biler. Jeg er faktisk mere interesseret i cykler. Det ligger i det historiske element og så er der jo et historisk billede. Måske er det fra 1890erne. Måske mere fra 1900 et eller andet.
Dette billede er udateret og man kender heller ikke fotografen. Papirkopien er hos Danmarks Tekniske Museum. På billedet mener man det er Urban Johansen der sidder på hammelvognen. Billedet er sansynligvis taget i baggården Nørrebrogade 38. Forbygningen er idag pudset op. Der er ingen bagbygninger tilbage. Ofte er mursten ud til gaden røde og dem ind til gården gule. Årsag? Røde mursten kostede efter sigende mere i en periode. Vi kan dog slet ikke med sikkerhed sige hvor billedet er taget. Det er kun gætteri.
Processen med redigering
Jeg fik fat i et digtalt arkivkopi af fotoet, som jeg synes er mest interessant. Det er fra samtiden med nok Urban Johansen siddede på hammelvognen. Det vil jeg fortolke ind i en ny kunsterisk version. Men det skæmmer gevaldigt at vognen er beskåret i forhjulet – der er vitterlig heller ikke meget luft i toppen.
Det første jeg så gjorde var at udvide arealet og opfinde det, som kommer til at mangle. Det har jeg gjort med klassiske retoucheringsmetoder i Photoshop. Og lidt småoptimering af delområder. Konkret med remove tool, spot healing brush, Clone stamp og Generativ AI canvas expand.
Derefter har jeg håndkoloreret de forskellige områder. Men jeg har holdt det hele på enkelte lag. Det gør at jeg nemt kan fortryde farven og rette i områder. De enkelte farvelag har forskellige blandingstilstande, så farven mikser med baggrunden.
Teknisk er arkivbilledet på ca. 4000×3000 pixels og fylder 9mb. Min arbejdsfil er på ca. 4800×3450 pixels og fylder 270mb. Jeg endte med 27 lag. Der er også dellag der optimerer visse områder, så de ikke klatter sammen i farverne.
Nutidige fotos af hammelvognen, viser en sort vogn med mintgrønne armløn og lidt grønne linjer. Det har jeg taget udgangspunkt i og givet det hele en frisk overhaling.
Formålet var at lave mere festlig og kunstnerisk verision der kan promovere historien om bilen, der aldrig kom i produktion, men dog nok lagde grunden til opfindsomhed og nyinteresse for teknik.
Billedet sælger jeg som Giclée print fra min Galleri på Østerbro