Video og Film kursus til SoMe

Premiere Rush – når historien er vigtigst

– og teknikken bliver nem

Rush er designet til dig der ikke orker at bruge time efter time på redigering, der tilsidst dog giver dig et filmklip der er Hollywood værdigt. Men i virkeligheden skal du bare have et Bollywood filmklip, der skal afspilles på sociale medier og ikke i biografen.

Du har sikkert allerede et virkeligt fint videokamera på din smartphone eller en camcorder eller et kamera der også kan optage video – og du er begyndt at filme noget. Eller du har en intention om at gøre det!

Men hvor skal du starte og slutte? Det er umiddelbart ikke så ligetil. Medmindre du regner alle genveje ud. Så du kan spytte fede historier ud på Sociale Medier.

Filosofien i Premiere Rush er fokus på indholdet i filmen uden at du drukner i tekniske indstillinger.

Dette kursus er ekstremt hands-on. Vi designer et simplet storyboard. Ud fra den filmer vi en stribe korte scener – her i lokalet og et par klip fra Sortedams Dossering. Det sakser vi sammen i Premiere Rush. Titler det, optimerer lyd og sætter lyd og billedeffekter ind og så er vi færdige.

Du får med det samme praktisk erfaring i hvordan du pakker en historie ind i billeder og skaber en lille film ud fra det.

Film med Premiere Rush

Find rundt i Rush

Find ud af hvordan du tumler rundt i brugerfladen til din fordel. Herefter ser vi på hvordan du får dine filmklip ind i Premiere Rush. Her finder vi også lige ud af hvordan du får ekstra filmklip ind når du er i gang eller fx lydklip/musik.

Ratio

Vi ser lige på om dit format passer til dit formål og hvordan du svinger mellem formaterne. Skal det være lækker widescreen eller er det en tidslinjevideo der skal gafle opmærksomhed på Facebook?

Tidslinjeredigering

Så går vi i gang med at ælte filmklippene sammen til en fin dej. Vi fjerner det der ikke skal bruges og begynder at forme filmen. Vi bruger gode redskaber som  JKL genvejene fordi vi vil være færdige før dejen overhæver. Vi ser på gode filmtricks som at have lidt ekstra så vi kan sætte dækbilleder ind der i sidste ende gør hele filmen mere professionel.

Vi gennemgår og bruger værktøjer til at laver forskellig gennemsigtighed  hvor vi også kan lave et klip i klippet.

Overgange

Det hele skal være pænt og se indbydende ud. Det bruger vi forskellige overgange mellem de forskellige filmklip til. Der skal vi også huske at tage hensyn til vores lyd.

Farver og toning

Nu har vi det sværeste på plads. Så justerer vi farverne. Det kan være på den hurtige måde med filtre ligesom dem på instagram eller vi kan være kræsne og skrue lidt på mængden af farvetone selv.

Titler

Film har altid godt af en titel så man kan se hvad det er for noget. Det sætter vi også på.

God lyd? Og lydeffekter eller fortæller

Nok så væsentligt er lyden. Vi skal have den rigtig styrke på lydbølgerne og så kan vi også rengøre lyden for støj.

Filmen skal på arbejde!

Når vi har gjort alt det er vi klar til at sende filmen ud i butikken til kunderne. I Premiere Rush er der allerede indbygget de gængse standarder som Facebook, YouTube bruger. Er den god nok til YouTube er den også god nok til Linkedin. Så du allerede de bedste tekniske indpakninger gemt i appen.

Kort om Premiere Rush i relation til de andre

I Adobepakken findes der 3 klip-en-film sammen apps. Premiere og Premiere Rush samt After Effects. Premiere er designet til at lave større film med hvor du har kontrol over samtlige detaljer. After Effects er designet til at lave fede introer eller animationer eller geare nogle lirede effekter. Premiere Rush er designet til kommunikatøren der ikke har lyst og tid til at sætte sig dybt ind i teknik men hellere fortælle en historie og få en flot film ud af det.

Der er også mange andre apps der kan klippe film sammen. Men abonnerer du allerede på Adobe Creative Cloud så har du også Rush.

Rush virker på tablet, smartphones og desktops!

Premiere Rush kan du bruge på de fleste smartphones og tablets som klippeprogram. Brugerfladen er selvfølgelig væsentlig mere kompakt så det er mere som at tråde en nål hvis du arbejder fra en lillebitte skærm. Hiver du dine klip over på en laptop får du meget bedre overblik og dermed bliver du bare hurtiger færdig og laver færre tommelfingerfejl.

Premiere Rush kommer med plads i skyen hvorfra du nemt kan distribuere dine klip fra smartphone kamera til laptop osv.

Bestil Premiere Rush kursus, 1 dag til 4950,- ex. moms

– hvor du ikke skal dele underviseren med mange andre. Og du kan arbejde på konkrete opgaver fra dit arbejde. Kurset er typisk fra 9-15 og selve kursusdagen finder vi i fælleskab så den kommer til at passe bedst med dine opgaver du ellers har.

Dit navn (*):

Din e-mail (*):

Telefon (*):

Firma:

Faktureringsnavn:

Faktura e-mail eller EAN nummer:

Alene eller er I et firmahold?:
1 personFirmakursus

Foreslå 3 startdatoer. Skriv et par stikord om eventuelt specielle kursusønsker:

Accepter Betalingsbetingelser

Antispammer filter:

Tilmelding er ikke bindende før vi har fundet datoer.

Back to top button