De 9 bedste udsigter i København

Det er ret fladt i Danmark. Faktisk så fladt at der næppe er nogle der får højdeskræk af en slentretur op på himmelbjerget.

Men snupper vi alle trapperne på tårnene i København, får vi adgang til helt fantastiske udsigter. Det er simpelthen 1. række til at se på alle de gamle smukke tårne i byen. Men hvilket tårn giver mest udsigt? Det er der delte meninger om. Det kommer jo helt an på hvilke tårne du synes er smukkest at se på.

Jeg har lavet en gennemgang af tilgængelige tårne midt i København hvor du kommer tæt på alle de andre historiske tårne. Nogle af tårnene har særdeles begrænsede åbningstider – andre er vildt generøse. Vi starter med dem der har gode åbningstider, men allerførst skal vi lige se hvor mange stjerne de kan trække.

Jeg giver udsigterne stjerner ud fra:

  1. Hvor tydeligt du kan se så mange andre tårne som muligt.
  2. Opstigningsoplevelse (spektakulære trapper, elevator historisk sus).
  3. Hvor mange skylinjer du i praksis ser fra udsigten.

Vor Frelsers Kirke
★★★★★

Den er helt unik og en ren oplevelse at bestige.

Tårnet
★★★★☆

Ligger godt i midten af det hele. Nemt at komme op i og nemt at skyde flotte billeder.

Rundetårn
★★★★★

Smørhullet af udsigt til alle de større tårne. Sneglegangen er også meget fotogen.

Copenhill – Amager Bakke
★☆☆☆☆

Godt aktivitetscenter men udsigten sikret med glas hvilket gør det svært at få klare billeder.

Nikolaj Kunsthal
★★☆☆☆

Overraskende dyrt. Udsigten konkurrerer med Tårnet som har væsentlig nemmere åbningstider.

Marmorkirken
★★★☆☆

Eneste sted hvor Frederiksstaden folder sig ud.

Rådhustårnet
★★★★☆

Højeste udsigtspunkt med voldsom god udsigt retning Marmorkirken.

Vor Frue Kirke
★★★★☆

Indre by tæt på. Dog er tårnet sjældent åbent.

Mærsk Tårnet
★★★☆☆

Indre by folder sig flot ud herfra. Dog er et teleobjektiv at foretrække grundet afstanden. Billedet med oversigten i toppen af denne udsigtsguide er taget herfra.

Vor Frelsers Kirke fra 1752

Vor-Frelsers-Kirke-Tower

Lige ved siden af hippie og dope byen Christiania har vi Vor Frelsers Kirke med det spektakulære spiraltårn. Tårnet er virkeligt flot at kigge på, men hvordan er så udsigten set fra gelænderet?

Panoramaudsigt fre Vor Frelsers Kirke
Panorama med kanalerne som starter med Rådhustårnet og slutter med Operaen.

Faktisk en af de bedste i byen. Udsigten er vild god ind over Christiania og Øresundsbroen. Du er nemlig tæt på. Men mod indre by folder det toplækre panorama sig ud. Bag udenrigsministeriet ser du Børsen, Finansministeriet, Christiansborg og Vor Frue kirke. Drejer du hovedet ruller du forbi alle de andre flotte kobbertårne i Indre by. Helt ud til Marmorkirken og Operaen.  Der er virkelig gode muligheder for at lande et panorama med det hele herfra. Og det bliver lækkert idet du får kanaler og sejlrenden mellem indre by og Christianshavn med.

Udsigt fra Vor Frelsers Kirke
Børsen, Borgen, Vor Frue Kirke, Holmens Kirke, Nikolaj Kunsthal, Rundetårn.
Christiania in spring with windmills in the background
Ind over Christiania med den lille cykelbro over vandet.

Op og ned i Vor Frelsers kirke:

Det er trapper som starter ret brede hvorefter det sidste stykke bliver mere snævert. Sidste meter er en stigetrappe ud til nederste platforme. Gelænderet er rimeligt højt men du står ret frit. Så dette er ikke for folk med højdeskræk. Der er en smule vovehals over hele spiralturen helt op til kuglen.

Sommeråbent 9:30-19:00. Søndage 10:30-19:00. Ved tæt regn eller kraftig vind er tårnet lukket.

Entre: 50kr.

Tårnet fra 1928 ★★★★☆

The-Tower-Borgen

På Borgen sidder Tårnet som er det eneste tårn i København du kan komme op i med kørestol. Udsigten læner sig mod Børsen med dets dragespir, Vor Frelser Kirke, Nationalbanken og Holmens Kirke. Indre by folder sig fint ud med Nikolaj Kunsthal som prominent fikspunkt til alle de andre tårne. De store åbninger gør det nemt at kigge frit ud menmindre du er landet i en turiststime.

Børsen
Børsen, Vor Frelsers Kirke og Christianskirken med stillads
Nikolaj Kunsthal og Marmorkirken set fra Tårnet
Nikolaj Kunsthal med Marmorkirken i baggrunden.
Holmens Kirke set fra Tårnet
Holmens Kirke med Nationalbanken i baggrunden.

Op og ned fra Tårnet:

Der er elevatoradgang til udsigtsplatformen. Meget imponerende. Så opstigningen er luksus nem. Det er dog sikkerhedskontrol alle skal igennem så derfor er der næsten altid kø. Det er gratis at komme derop hvilket ikke gør køen mindre. Det er muligt at tage trapper hele vejen ned. Der er meget god plads.

Sommeråbent Tirsdag-Lørdag 11:00-21:00. Søndage 11-17:30

Entre: Gratis

Rundetårn fra 1642 ★★★★★

Rundetarn

Nok det mest kendte tårn i Danmark med sin spiralgang og karakteristiske cylinderform. Rundetårn ligger midt i det hele så herfra får en solid udsigt til de flotte tårne. Der er plancher på platformen så det er nemt at identificere alle synlige tårne. Du kommer til at kigge på det hele gennem et mandshøjt hegne. Vil du tage gode billeder skal du stikke objektiver ud mellem tremmerne. Du er rigtig tæt på Vor Frue Kirke der også folder sig flottest ud herfra. Der er er souvenirkiosk på toppen så du slipper ikke for turister og børn her.

Udsigt fra Rundetårn
Rådhustårnet og Vor Frue Kirke dominerer.
udsigt fra rundetårn
Nikolaj Kunsthal, Christiansborg og Helligåndskirken.

Op og ned af Rundetårn:

Opstigningen er som at gå op af en halvflad bakke. Kun det allersidste stykke har trapper. Så det er ret nemt at komme til.

Sommeråbent 10:00-20:00 alle dage.

Entre: 25kr.

Copenhill eller Amager Bakke ★★☆☆☆

Pressefoto fra Copenhill modificeret. Gangrute med blå og Røde retningspile
Copenhill udsigt ind mod byen. Brændvidde på ca. 170mm. Skudt gennem ruden fra udsigtspunktet en vinterdag.

På kraftvarmeværket er der et stort aktivitetscenter. Der er kunstig skibakke og klatrevæg som begge koster penge at dyrke. Men der er også et andre spor helt til toppen af bygningen. Den er 85m høj og ret nemt at smutte op af idet der er trappe hele vejen.

Udsigten kalder de selv for byens bedste. Det kunne den måske være hvis de vaskede udsigtsruderne noget oftere. Og der var et par kikkerter. Udsigten ind mod byen er rigtig fin og har du et telefoto objektiv på mindst 200 mm bliver det noget sjovere at kigge gennem glasset her.

Kigger du mod Amagersiden er der frit udsyn. Du kan se kontroltårnet i lufthavnen og Øresundsbroen. Men der kan være stor varmeudvikling eller røg fra skorstenen der begge distraherer dine billeder med varmebølger eller tåge. Er du til industribilleder er denne den helt rigtige vinkel. Du kan se meget men der er ikke stjerneskud du kan hente herfra.

Op og ned fra Copenhill:

Der er en bred trappe hele vejen op. Mange trin er dybe fremfor høje så det er en relativ flad trappe af beton. Der er gelænder hele vejen. Ruten er afskærmet så der er minimal vind. Heldigvis er der rudesektioner så der også er noget at kigge på på vejen op. Der er også et cementspor hele vejen op som er mere bjergvandringsagtig. Så skal du teste vandrestøvler op og ned af bakke er banen prima.

Det er gratis af vandre på bygningen.

Åbningtider: Man-Fre: 14-20, Lørdag 11-20, Søndag 11-18

Tårne med begrænset åbning

Nikolaj Kunsthal fra 1909 ★★☆☆☆

Nikolaj-Kunsthal-tower

I 2018 åbnede kommunen op for at gæster kan komme op i tårnet. Du kommer langt fra helt op, faktisk kun i soklen til kobbertårnet som du ikke får adgang til. Der er nemme trapper hele vejen op. Det er gratis at gå i Kunsthallen om onsdagen men det er aldrig gratis at komme op i tårnet. Det er det dyreste tårn at komme op i. Der er typisk en tårntur hver halve time i åbningstiden. Turen involverer en guide der fortæller nøjagtigt den samme historie som står på webstedet. Der bliver ikke fortalt noget om ideen bag det henslængte kunst der er drysset ubegavet rundt i tårnet. Så chancen for at blive kunstnerisk beriget kommer først når du ramme udsigten ud til de kunstnerisk udformede tårne.

Panorama fra Nikolaj Kunsthal.
Panorama fra Nikolaj Kunsthal.
Børsen og Christianskirken
Børsen og Christianskirken

Du kommer til at se Rundetårn med kirkebygningen fra siden af. Derudover kommer du tæt på Helligåndskirken og særdeles tæt på Christiansborg, Thorvaldsens museum og et tæt blik på Tårnet.

Op og ned af Nikolaj Kunsthal:

Der er fine trappe stort set hele vejen. Kun et lille stykke med muret spiralgang som også er rimelig rummelig.

Tårnturen kører løbende undtagen mandag kl. 13 og kl. 15.  Du får ca. 10-15 minutter i udsigten.

Entre: 50kr.

Marmorkirken fra 1894 ★★★☆☆

Marmorkirken

Den hedder egentlig Frederiks kirke. Men kirken bruger selv kaldenavnet på deres websted så vi er med folket her. Det er byens bedste kig mod Amalienborg og Operaen. Hele Frederiksstaden folder sig ud med sin perfekte geometri ud mod vandet og over til Christianshavn og Refshaleøen.

Amalienborg og Operaen.
Amalienborg og Operaen.
Panorama fra Marmorkirken.
Panorama fra Marmorkirken.

Op og ned fra Marmorkirken:

Det er en guidet tur som starter efter en del trapper op til en rundgang lige under kuplen. Der er en udstilling og her får du diverse historiske informationer fra guiden som ved en hel del. Derefter går turen op via en spændende snæver lille trappe op til under kobberkuplen. Her befinder du dig i mellemrummet fra den ydre til den indre kuppel. En metaltrappe med sikkerhedsgitter fører videre op til toppen af kuplen hvorfra udsigten manifesterer sig.

Sommeråbent: Alle dage med guide kl. 13.
Vinteråbent: Kun weekender kl. 13.

Entre: 35 kr. i kontanter. Hverken mobilepay eller dankort giver frelse her. Du får ca. 45 min. inkl. lille udstilling inden de helt smalle trapper.

Københavns Rådhustårn fra 1905 ★★★★☆

Raadhuset

Her får du et fint kig over hele byen. Det er det højeste udkigspunkt inde i byen med offentlig adgang. Der er en god panoramaudsigt mod den gamle by. Den er næste ligeså flot som Vor Frelser Kirke udsigten. Og din udsigtsvinkel går at du ser alle de andre tårn i øjenhøjde eller lidt ovenfra.

Panorama fra Københavns Rådhustårn.
Panorama fra Københavns Rådhustårn.
Ny Calrsberg Glyptotek
Ny Calrsberg Glyptotek

Op og ned fra Rådhustårnet:

Det er nemt at komme op i. I de sidste tårnrum er der lidt tårnsammenligninger og tårnanekdoter der er værd at skimme på vej ned. Selve udsigtsplatformen er meget rummelig så det er nemt at komme til.

Sommeråbent: Mandag til fredag kl. 11:00 og 12:30 samt 14:00. Lørdage kl 12:00. Du får ca. 20 minutter før du vagten sender dig ned (af trapperne) igen.

Entre: 40kr.

Vor Frue Kirke fra 1829 ★★★★☆

Vor-Frue-Kirke

Den uden konkurrence bedste udsigt mod Rundetårn. Du er bare super tæt på. Så den rebus fra Christians d. 4’s tid som sidder på siden er nemt at fange herfra. Du får gode kig mod Helligåndskirkens opulente tårn og Skt. Petri’s nyrenoverede tårn.

Den bedste udstigt mod Rundetårn med rebus.
Den bedste udstigt mod Rundetårn med rebus.
Panoramaudsigt fra Vor Frue Kirke. Bemærk Storkespringvandet.
Panoramaudsigt fra Vor Frue Kirke. Bemærk Storkespringvandet.

Op og ned fra Vor Frue kirke:

Der er brede trapper hele vejen op. Du kommer forbi Danmarks største kirkeklokke som ikke bruges så meget længere idet den ryster tårnet for meget.

Sommeråbent på bestemte meget få søn- og mandage fra 12-14. Led efter dagene i deres program på www.domkirken.dk

Entre: Gratis.

Tips til fotografering fra tårne

Det er de færreste steder du kan hive en tripod frem med succes i disse tårne. Så den kan du godt lade blive hjemme. Tænk i stedet at du skal helt tæt på alle stederne. Med et teleobjektiv  kan du få virkelig mange finurlige detaljer med på alle de forskellige tårne. En brændvidde på 200-300mm kommer du helt ind i nabotårnene og kan se hvad folk laver i de andre tårne. Du kan jo også bruge dit kamera som en kikkert og stalke lidt på alle de andre bygninger.

Vidvinkel er også godt hvor brændvidder fra 16-24mm er nyttige. Der får du meget med i billedet ligesom det dine øjne ser. Det kan også give dig netop det med i billedet du ønsker, så du slipper for et panorama som er væsentligt sværere at få printet til en god pris.

16mm versus 300mm på et fullframe kamera?

Billede 1 | Rundetårn set med en brændvidde på 300mm fra Domkirken.

untitled-20

Billede 2 | Rundetårn set med en brændvidde på 16mm fra Domkirken.

untitled-1

Er du frisk på de lidt åbne tårne vil vinden også være en ret væsentlig faktor. Det er vigtigt at holde kameraet så roligt som muligt hvilket er svært hvis du lander på en blæsevejrsdag. Jeg skød 3 gange så mange billeder som normalt på topppen af marmorkirken fordi vinden tog pænt fat i mit teleobjektiv med stor modlysblænde. Placer fødderne et halvt skridt fra hinanden for bedre stabilitet og hvil objektivet på venstre hånd med albue ind mod kroppen og skyd med højre.

Alle billederne er taget med et fullframe kamera med et 16-35mm 2.8 eller 70-300mm 4-5.6 objektiv eller den fleksible 24-105mm 4-5.6. Til sådanne småture her bruger en lille rygsæk der kan rumme 2 objektiver plus et kamera, vandflaske og en tripod eller monopod samt en energibar i form af en banan.

Fototips til panorama

Vil du optage et panorama så husk at der skal være et overlap mellem billederne på 30-50%. Du kan gøre dette med rolig hånd. Eller du kan smugle en monopod med så dit kamera står i samme højde når du drejer kameraet lidt rundt.

Når du skal lime billederne sammen, kan du med fordel bruge Lightroom eller Photoshop.

I Lightroom. Marker dine billeder.
Gå i Menu: Photo>Photo Merge>Panorama. Husk at Lightroom kan lime RAW filer sammen …

I Photoshop. Åbne kun du billeder du vil bruge.
Gå i Menu: File>Automate>Photomerge … klik på “add open files”.

Uanset hvilke sted eller steder du vil kigge ud fra så husk at sætte tid af til at se selve kirken eller stedet selv. Mange af dem har unikt interiør der ofte også er fotogent.

Kort med Adresser

Placering af Københavns offentligt tilgængelige tårne

Jeg har lavet et google kort du kan nappe så det er nemmere at planlægge en lille tur. Så får du også et fint blik for hvilke tårne der har mest ens udsigt, så du kan skyde mod dine favorittårne. De grønne indikatorer er dem med generøse åbningstider og de blå er med guide/vagt og stramme punktlige tider.