Grafikmagasinet

Toppen af Typografi fra 1600 til nu

Claude Garamond

Claude Garamond – disruptede typografien i 1600tallet

Så hvad gjorde han?

Ja, han solgte stanseforme til udgiverne som dengang også var trykkerier. Normalt var det noget udgiverne stod for selv. Men han udnyttede sit gode talent for virkelig flotte skrifter der var justeret ind efter nye typografiske principper fremfor håndskrevne munke regler.

Så han lavede stansesæt med forskellige typografier og solgte de samme til forskellige forlag. Det er jo meget smart for så får han jo mere ud af det samme arbejde.

Blev han så rig?

Nej. Scenen i Paris var pakket med piratkopier der desværre devaluerede hans fine indtjeningsmuligheder.

Arven fra ham var en gennemarbejdet typografi der for den tid var læsbar på helt nyt niveau.

Firmin Didot moderniserede skrifter i 1700-tallet

Firman var ligesom Claude Garamon fransk. Hans familie havde en papirmølle sydøst for Paris. Han er opfinderen af ordet “stereotype”. Og i printersprog er dette en kæmpe revolution! Han finder simpelthen på at sætte en hel side op, lave den som en metalplade og så trykker man løs.

Det gjorde printprosessen lynhurtigt for nu kunne du printe en hel siden på en gang. Det gjorde også at en udgivelse nu kunne produceres langt billigere end nogensinde før. Han var også forgangsmand for at bruge typografier som havde stor kontrast mellem tykke og tynde linjer. Især alle de vertikale linjer er supertykke i forhold til horisontale linjer.

Og så var de støvsuget for krummelurer og krims krams. Derfor blev disse typografier kaldt for moderne. Idag er der mange der ser en moderne skrift som en der ikke har “fødder”. En Serif fremfor en sans serif

Sans Serif Serif

Så hans forlag holder stilen og publicere alt muligt efter dette typografiske koncept. I dag har vi så Didot som er en aflægger af Firmins anstrengelser dengang.

Så didot og familien gjort udgivelser billigere end nogensinde før. Og fandt trykmetoder der kunne forfine skriftsnit.

Skal du slabbes seriffes? 1800-tallets hit skrift

Denne skrift er en slab-serif. Det vil sige en skrift der har tykke bjælker som fødder. Den er ofte designet bred og “her kommer jeg” agtigt.  Skriften blev designet i 1845 i London af Thorowgood and Besley. Clarendon dækker ikke kun over netop denne men er blevet en kategoribetegnelse. Ligesom folk siger de googler noget fremfor at sige de laver en internetsøgning.

Robert Besley var iøvrigt også borgmester i London, så han var nok interesseret i skrifter der sprang i øjnene fra plakater.

Denne skrift dukker op på en bølge af tilsvarende skrifter som var populære til skiltning og skrifter på bygninger etc. i det tidlige 1800-tal. Gennembruddet kom med Clarendon der blev rå-kopieret og dermed fik en hurtig og massiv udbredelse.

Typen blev især populær i Amerika og det vilde vest. Så efterlysningsplakater og sådan er sat med skrifter fra denne gruppe.

Futura – en tysk genistreg fra 1927

Paul Renner satte sig for at designe en helt nu skift baseret på tankerne bag det tyske designtænkekollektiv Bauhaus i 20erne og 30erne. Bauhaus bevægelsen står bag utrolig mange tanker der demokratiserede design ved utrætteligt fokus på funktion og pris. Udover det var vi  også i en tidsalder hvor Abstrakt kunst kom frem. Med andre ord var det en tid der havde fokus på smuk geometri og formen i alt muligt. Indudtrialiseren havde også gjort mange før besværlige processer nemmere.

Denne nye simplicitet var sikkert det som plantedet frøet til Paul Renners design af Futura. En skrift der fik undertitlen “Vores tids skrift”. Den blev hurtigt et symbol på fremskridtet og et opgør med de gamle serif skrifter. Den stærke geometriske form har sørget for at selv i dag er Futura populær. En stram geomtri er altid flot for det menneskelige øje. Det er ligesom med geometriske mønstre de er virkelige svære at forælde. 

I dag findes der flere varianter af digitale Futuraer alle med lidt forskellige egenskaber.

Inspireret at det kom i 60erne Helvetica, som er en smallere ganske fin serif. Designet af Schweitzeren Max Miedinger. Det blev hurtigt populær og er i dag nok det man ville betegne som slidt.

Arial designet hos IBM og MS sans Serif designet hos Microsoft er klon skrifter der er ultrasvære at skelne fra Helvetica. Så ved du det.

Futura var en lille revolution og ramte en trend der propellerede designet ud til massebrug. De første geometriske skrifter kom i starten af 1800-tallet men blev anset som værende grimme i tidsånden. Sans Seriffer blev kaldt for groteske skrifter fordi de bare var SÅ grimme at de ikke var til at holde ud.

Men, dominansen af seriffer blev også opdateret med …

Avisens slaveskrift

Rotationspressen revolutionerede måden at fremstille trykt materiale på. Aviser kunne nu høvler store sider ud og distributionen var også kommet på toppen så aviserne kunne udkomme dagligt. Det kræver jo også typografier der er gode at læse på udfordret papir. Det er jo en kendt sag at aviser ikke bliver trykt på kunstpapir. Det giver jo heller ikke mening for et medie der er forældet allrede dagen efter.

Inden Times New Roman kom på banen brugte aviserne didot agtige skrifter. Den er jo ultrafin men de tynde linjer og høje kontrast mellem tynd og tyk kan hurtigt på de tynde linjer til at forsvinde i det billige papir.

Det råder Times New Roman bod på ved at have en stor “krop” også det man benævner som x-højden på en skrift samt mindre kontrast mellem tykke og tynde linjer. Noget at elegancen fra Didot skrifterne forsvinder men skriften klarer jobbet bedre ved at være tydeligere på avispapir.

Pixels – pludselig blev vi digitale

I 1960erne blev der opfundet en protokol der kunne definere skrift på digitale platforme. Det hel GML. General Markup Language. Det er den protokol der også ligger i fundamentet til hvordan skrift vises på internettet.

De første pixelbaserede skrifter er generelt grimme og ligner noget der er bygget i Minecraft. Det er firkant på firkant. Det er ligesom at se grafikken på de første computerspil. Men med vektorgrafikkens indtog på de digitale plagforme begyndte der for alvor at ske noget. Adobe dukkede op med deres Postscript kode til skrifter der skal printes fra digitale platforme. Apple kom med Truetype og nu begyndte der at dukke flere skrifter op der kunne bruges. En Postscrip eller Truetype kan indeholde op til 1200 glyffer i koden. Senere kom Microsoft med det blærede Opentype der kan rumme op til 64000 glyffer i koden.

Fremtidens ultimative skrifter er supervariable

I 2016 dukkede den seneste revolution op med Opentype. Nu understøtter formatet at du ikke længere bruger “trin” for at have varianter af din skrift. Fx har du en “regular”, en “bold” og en “condensed”. Med variable skrifter bruger du ikke disse generelle trappetrin længere. Du bruge en skyder der gør skriften mere eller mindre tyk, tynd, sammenpresset eller større/mindre fødder. Mulighederne er mange og giver den grafiske designer endnu flere og bedre muligheder for at lave fantastiske satsbilleder.

For lad os lige være ærlige her. Med computerens indtog og med monitorer der kunne vise ret så dårlig grafik blev folk fravænnet at se på kvalitetstypografi. Men med moderne monitorer kan vi i dag nyde en perfekt Bodoni uden den ligner noget der er viklet ind i spindelvæv.

Anekdote:

Skriften Verdana som mange almindlige brugere forfaldt til var netop designet til dårlige skærme. Det er derfor den er overdreven bred for at gøre skrift nemmere at læse på lave lave skærmopløsniger. Det er slet ikke meningen den skulle bruges til print. Men i mangel af bedre og som alternativ til kontorsoftwarens Times New Roman blev den voldsomt populær sammen med Helvetica klonen Arial.

I dag ser vi som standard Calibri skriften som har mange varianter og som er virklige godt designer med mange små finurlige detaljer som manifesterer sig når du forstørre skriften.

Back to top button