Nogle mennesker har rigtig meget pigment der toner ud i rødlig hud. Det ser ikke så pænt ud, vi vil helst se på billeder med mere neutral hudfarve der ikke stikker af i en nuance.
Det samme hvis du tager gruppebilleder og der er en der bare altid er rødmosset. Blandt alle de andre der IKKE er det. Så stikker vedkommende særdeles negativt ud. Det er bare ikke retfærdigt. Så hvordan kan vi tone huden så den fremstår neutral?
Der er altid mange metoder i Photoshop til at gøre det samme. Pointen er at finde den nemmeste metode til reducering af rødmosset hud. Eller måske er det ikke problemet men mere en alt for solbrændt hud der popper ildrød! Jeg viser i filmen hvordan du kan gøre det på et helt billede og hvordan du kan isolere din redigering så det kun er de nødvendige steder du toner ned for de røde nuancer.