Denne side giver en kort, praktisk tjekliste til, hvornår og hvordan du skal mærke AI-genereret eller manipuleret indhold efter EU’s regler (AI Act, artikel 50) og EU’s frivillige ikon-sæt.
Brug den, før du publicerer tekst, billeder, lyd eller video, der er skabt eller ændret med AI.
Skal jeg mærke mit AI-indhold?
Kort tjekliste opsummeret efter digital-strategy.ec.europa.eu
| Ikon | Hvornår skal det bruges? | Eksempler på brug |
|---|---|---|
| Basis Ikon | Når AI har været involveret i skabelsen af deepfake-indhold (billede, lyd, video) eller publiceret tekst, eller når der bruges et tilpasset tekst mærkat eller et interaktivt andet lag. | Deepfake-video med teksten “stemmer genereret med” efterfulgt af basis-ikonet. |
| Komplet AI-Genereret | Når hele deepfake-indholdet (billede, lyd, video) eller tekst er fuldt genereret af AI uden menneskeskabte elementer eller menneskelig redaktionel kontrol (bortset fra prompts). | Fuldt AI-genererede deepfake-videoer med politikere eller fiktive begivenheder. Fuldt AI-komponeret musik eller kunst*. AI-genererede nyhedsresuméer. |
| Delvist AI-Modificeret | Når eksisterende, menneskeskabt indhold er delvist modificeret med AI, så det bliver til en deepfake eller tekst om forhold af offentlig interesse. | Et ansigt i et ægte fotografi er byttet ud med en politikers ansigt ved hjælp af AI. Ægte fotografier af en tom lejlighed er møbleret ved hjælp af AI. |
| * | Med “kunst” menes visuelt kunstnerisk indhold (billeder, illustrationer, grafik, digitale værker) der er skabt fuldt ud af AI uden menneskeskabte elementer eller redaktionel kontrol (bortset fra prompts) |
EU’s AI ikoner
1) Er der tale om deepfake eller AI-tekst af offentlig interesse?
- Ja, det er en deepfake (billede, lyd eller video, der ligner virkelige personer, objekter eller begivenheder, og som kan fremstå autentisk)?
→ Mærk altid. - Ja, det er AI-genereret tekst, der publiceres for at informere offentligheden om forhold af offentlig interesse?
→ Gå til spørgsmål 2. - Nej (fx rent kreativt, satirisk, fiktivt, kunstnerisk indhold uden krav om offentlig information)?
→ Mærkning kan være undtaget; sørg i stedet for en passende, ikke-forstyrrende oplysning, hvis det er relevant.
2) Har teksten været under menneskelig redaktionel kontrol
- Ja, der har været menneskelig review/redaktionel kontrol, og en fysisk eller juridisk person påtager sig det redaktionelle ansvar?
→ Ingen mærkningspligt for teksten. - Nej, ingen menneskelig redaktionel kontrol?
→ Mærk teksten (hvis den handler om forhold af offentlig interesse).
3) Er brugen hjemlet ved lov
- Ja (fx til efterforskning af kriminalitet eller anden lovlig undtagelse)?
→ Ingen mærkningspligt. - Nej?
→ Fortsæt til næste trin.
4) Hvilket ikon skal jeg bruge?
Vælg ud fra graden af AI-indblanding:
- Basis ikon
AI er involveret i skabelsen af deepfake-indhold eller i publiceret tekst (eller du bruger tekstlabel/interaktivt lag). - Komplet AI-Genereret
Hele indholdet (billede, lyd, video eller tekst) er fuldt genereret af AI uden menneskeskabte elementer eller redaktionel kontrol (bortset fra prompts). - Delvist AI-Modificeret
Eksisterende, menneskeskabt indhold er delvist ændret med AI, så det bliver til en deepfake eller tekst af offentlig interesse.
5) Placering og synlighed
Sørg for, at mærkningen overholder disse krav:
- Ikonet er tydeligt synligt og genkendeligt senest ved første eksponering for modtageren.
- Ingen overlejrende elementer skjuler ikonet.
- Ikonet er indlejret i indholdet (eller har en tilsvarende alternativ løsning), så det følger med ved deling eller download.
- Ikonet er i en læsbar størrelse og evt. ledsaget af kort, forståelig tekst.
Baggrund og links
- EU’s side om ikoner til mærkning af AI-genereret indhold:
https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/eu-icons-labelling-ai-generated-contentdigital-strategy.ec.europa
Du henter ikoner fra EU webstedet på det lange link ovenover.











