Jeg har investeret i en Pocket 2! Det er en superfed dims der er ret lille og som kan optage video i fin kvalitet. Så hvad skal jeg med den hvis jeg har en smartphone der også kan optage video?
Såeh? Ja den kommer med indbygget stabilisator “gimball” som er vitterlig god. Derudover har den ansigtssporing og mange andre små funktioner. Det som konstant driller mig er lyd. Vil jeg optage emd en gimball til smartphone er min lyd ret udfordret. Kobler jeg en mikrofon på bliver telefonen ret tung på gimball håndtaget og stabiliseringen bliver “udfordret”. Udover det fylder en gimball til smartphone ret meget. Faktisk så meget at jeg sjældent får den taget med i tasken og lavet de der små videoer der lige fortæller en kort historie.
Men nu har jeg allerede lavet 2 videoer med Pocket 2 på rekordtid. Hvorfor så det?
- Den er utrolig lille. Latterligt lille. Den kommer med i tasken
- Den kommer med mulighed for ekstern trådløs mikrofon som lyder godt
- Den kan skrues på tripod eller selfiestang
- En smartphone kan bruges som fjernbetjening
Så af den grund er den nu allerede blevet noget der altid ligger i tasken.
Så hvad er problemet med den dims?
Jeg er ikke en Pocket 2 videotrold der konstant laver videoer. Det kommer altid i bølger. Derfor er der altid noget i funktionerne jeg glemmer. Så i stedet for at fumle, gå i panik eller opgive det rigtige billede har jeg lavet en huskeseddel. Fordi så er det bare meget nemmere at koldstarte efter en “hvileperiode” eller hvis jeg nu har en af de der dage hvor man bare glemmer alt.
Pocket 2 er nemt at betjene og det er ret elegant skruet sammen med så få knapper som muligt. Det betyder at mange knapper har mere end en funktion. I praksis virker det bare godt. Men jeg kender mig selv og ved at jeg efter en pause på fx 3 uger pludselig er blevet rusten. Derfor laver jeg huskesedler til mine tekniske produkter. Det er bare så meget nemmere at gå igen igen efter en pause.
I creator combo pakken er der den helt væsentlige mikrofon med. Sammen med en vindhætte, lidt andet og et kompakt bundstykke med tripod gevind. Holderen er noget af det mest gennemførte jeg har set længe. I den kan du have tilbehørslinsen, der er gevind til mikro tripod og mikrofonen kan klipses på toppen. Dejligt at de har tænkt brugeren helt igennem til transport. Sådan noget begejstrer mig. Det er nemlig sjældent producenter tænker transport ind så man ofte skal finde alle mulige elastikløsninger der aldrig er helt gode.
Nok om det, her kommer min huskeseddel til Pocket 2. Det ligger også som PDF hvis du vil printe den og have den liggende i tasken. Det er jo nok der den kommer til sin ret.