om Fotografering

Kampen om det gode kamera

Smartphone versus Fullframe eller midt imellem?

Vi vil alle gerne tage gode billeder. På nemmest mulige vis. Og det er i virkeligheden et langt komprimis. Nogle vil have lette kameraer, andre vil have kameraer med specielle egenskaber og det hele er forplumret af mange bud på hvad det “ultimative” er.

Hvis du vil have udskifteligt objektiv ved du allerede at grunden ligger i at objektivet faktisk er nok halvdelen af den tekniske kvalitet. Og du opnår forskellige typer billeder om du bruger tele eller vidvinkel. Et fast objektiv låser dine kreative muligheder til det du har. Udskifteligt åbner du op for at dit kamerahus får længere levetid fordi du kan mere med forskellige objektiver.

Men … det koster plads i kameratasken og det er ikke altid lige rart at skulle slæbe rundt på 1-3 kilo udstyr.

For nylig har vi set at smartphone producenterne har indset at objektiver har stor betydning for billedkvaliteten. Så nu kommer de med mere end den traditionelle ene. Det giver virkelig god mening. Og en Smartphone vejer ofte mindre end 0,3 kilo. Så den kameratype er top attraktiv at have i hænderne.

Det er mange tekniske parametre der bestemmer hvornår en sensor er god. Sensoren er den digitale plade der registrerer dit billede via dit objektiv. Jo større sensor jo flere detaljer ser du i billedet. Antallet af pixels har også betydning, men er pladsen trang bliver billedet mudret.  Så multimange pixels er ikke altid ensbetydende med bedre billeder.

Personligt er jeg positivt overrasket i hvad en moderne smartphone kan nu om dage. Det har simpelthen overtaget pladsen fra mit lille kamera med indbygget objektiv. Fordi billederne er forbandet tæt på hvad det kamera kan. Men min smartphone har på ingen måde overtaget hvad mit fullframe kamera kan. Der er stadigvæk en eller flere lysår i forskel der.

Tager du mest billeder til sociale medier kan du nemt slippe afsted med kun at bruge smartphone. Husk at det gode billede opstår ved god lyslægning.

Her er et syn for sagen med 4 billeder tag selv stilling til hvilket kvalitet du kan nøjes med.

Billedet er forstørret til 200% så forskelle er tydeligere end normalt. Kig især på skodden og teglstenen på taget.

Smartphone standard (Huawei P20)Smartphone RAW (Huawei P20)

Her får du flere pixels men billedet kræver efterbehandling før du kan bruge det.

Kompaktkamera (Powershot G5X)Fullframe (Canon 5D mk3)

Back to top button