HomeblogAlt om FotograferingBegynderguide til kameraindstillinger

Begynderguide til kameraindstillinger

kamera teknik kursus begynder

Hjulet – er det dig eller lykkehjulet der bestemmer?

På kamerahusets top sidder et drejehjul med forskellige bogstaver. De står for forskellige tekniske indstillinger, hvor du kan bestemme hvilken parameter du vil styre – og hvilke du lader kameraet om at bestemme.

Populære indstillinger blandt professionelle er A Av og S Tv.

Med M skal du altid styre 2 parametre for hvert skud. Det kræver hurtige fingre og et kamera der understøtter simultan betjening af begge parametre.

Grøn firkant også kendt som panik-knappen bruger du, når du simpelthen ikke kan nå at indstille kameraet, men gerne vil have situationen i kassen. Nu.

Canon

B: Bulb. Du styrer lukkertid. Så længe du holder knappen nede, optages der.

M: Du styrer Lukkertid og Blænde, ISO og fokus; resten er auto.

Av: Du styrer Blænde, ISO og fokus; resten er auto.

Tv: Du styrer Lukkertid, ISO og fokus; resten er auto.

P: Du styrer Fokuspunktet, ISO; resten er auto.

Grøn firkant: Panikknappen. Du styrer ingenting. Alt er auto.

Nikon

B: Bulb. Du styrer lukkertid. Så længe du holder knappen nede, optages der. Bulb på Nikon kommer ved at sætte lukkertiden til B i M eller S tilstand.  

M: Du styrer Lukkertid og Blænde, ISO og fokus; resten er auto.

A: Du styrer Blænde, ISO og fokus; resten er auto.

S: Du styrer Lukkertid, ISO og fokus; resten er auto.

P: Du styrer Fokuspunktet, ISO; resten er auto.

Grøn firkant: Panikknappen. Du styrer ingenting. Alt er auto.

Fuji

B: Bulb. Du styrer lukkertid. Så længe du holder knappen nede, optages der. Bulb på Fuji kommer ved at sætte lukkertiden til Bulb i M tilstand.  

M: Du styrer Lukkertid og Blænde, ISO og fokus; resten er auto.

A: Du styrer Blænde, ISO og fokus; resten er auto.

S: Du styrer Lukkertid, ISO og fokus; resten er auto.

P: Du styrer Fokuspunktet, ISO; resten er auto.

Grøn firkant: Panikknappen. Du styrer ingenting. Alt er auto.

Sony

B: Bulb. Du styrer lukkertid. Så længe du holder knappen nede, optages der. Bulb på Sony kommer ved at sætte lukkertiden til Bulb i M tilstand.  

M: Du styrer Lukkertid og Blænde, ISO og fokus; resten er auto.

A: Du styrer Blænde, ISO og fokus; resten er auto.

S: Du styrer Lukkertid, ISO og fokus; resten er auto.

P: Du styrer Fokuspunktet, ISO; resten er auto.

Grøn firkant: Panikknappen. Du styrer ingenting. Alt er auto.

Display på toppen eller bagsiden

Displayet er inddelt i mange felter. Det viser dine indstillinger. Her en kort oversigt som eksempel for det du mest skal holde øge med.

display-camera-walkthrough

RØD: Disse indstillinger er mindre vigtige. Det er typisk indstillinger som allerede
er sat korrekt.

GUL: Disse indstillinger har betydning for lysfølsomhed og farvetone i billederne.

GRØN: Disse indstillinger har betydning for bevægelse, dybdeskarphed, samt den belysning dine billeder får som resultat af dine indstillinger.

backscreen

På bagskærmen er der typisk også et endnu større udvalg af muligheder. De vil alle fortælle dig om den øjeblikkelige indstilling du har. Det er godt at få styr på bagskærmens visningsmuligheder. Typisk er der en “i” knap der cykler mellem visningsmulighederne, når du trykker på den.

Histogram og eksponering.

Din bagskærm på kameraet kan vise både billede og histogram. Det er smart, for så får du at vide hvordan lysforholdene er i billedet. Med det samme. Dermed kan du beslutte, om det er en ommer, eller den er i skabet. Du får at vide om billeder er overbelyst, underbelyst, eller om det er en perfekt eksponering du har ramt.

illustration-histogram

Eksponeringsvisningen hjælper med at afsløre lyset. Uundværlig når du bruger de forskellige manulle indstillinger.

Kontrasten er forbedret når historgrammet har relativ mere information i skygger og højlys end i mellemtonerne.

Fokusering – få det bedste pivskarpt.

Det er altid muligt at fokusere manuelt. Det kan være nødvendigt når autofokus simpelthen ikke kan fange motivet – fx. i svag belysning. Du slår autofokus fra på selve objektivet, som har en AF knap.
Med autofokus kommer du rigtig langt. Det er nemlig muligt at skifte fokuspunkt inden du skyder billedet. Typisk har du 9 røde punkter, der vises inde i kamerahusets søger.

Dem kan du indstille til, at kun ét af punkterne fokuserer. Fx. hvis motivet ligger til venstre i billedet, og fokus sigter efter noget andet – så skal du rulle dit fokuspunkt mod dit motiv, inden du optager billedet. Der er typisk en knap eller et drejehjul, der kan skifte mellem alle fokuspunkterne.

viewfinder

Dem kan du indstille til, at kun ét af punkterne fokuserer. Fx. hvis motivet ligger til venstre i billedet, og fokus sigter efter noget andet – så skal du rulle dit fokuspunkt mod dit motiv, inden du optager billedet. Der er typisk en knap eller et drejehjul, der kan skifte mellem alle fokuspunkterne.

Intet i fokus
Hare og egern i fokus
Hund i fokus

De 3 billeder herover har fokus forskellige steder. Et med intet fokus, et andet hvor hare og egern er i fokus og et med hunden i fokus. Ikke alt i billedet er skarpt og det er på grund af dybdeskarpheden som styres af blænden.

Du styrer dit fokuspunkt ved finde ud af hvordan du flytter dit fokusoområde eller fokusfirkant. Det er typisk den firkant du ser i søgerne eller på dit bagdisplay.

Enkeltskud

Tryk udløseren halvt ned og du kan flytte motivet uden
for center,  uden at fokusering går tabt. Eller du kan bare
hugge til.

God til billeder hvor motivet ikke er i bevægelse.

Bevægelsesfokus (AI servo):

Tryk udløserknappen halvt ned og kameraet fokuserer konstant på motivet.

God til sport og action motiver der er i konstant bevægelse.

Autoskift (AI focus):

Kameraet skifter automatisk mellem de 2 tilstande.

Godt til parat-start-løb-billeder (sport).

Anbefaling:

Du får mest ud af at sætte AI fokus som standard. Så når fuglen letter, er der en god chance for at du får flugten skarp også

Maskingevær eller riffelskud?

Du kan indstille kamerat til at optage billeder konstant, når du trykker udløserknappen ned. Det er rigtig godt til actionbilleder – eller brudebuketten der fløjter over himlen.

focus
Kameraer i dag kan typisk snuppe 4-8 billeder i sekundet i høj kvalitet – og festen stopper når dit hukommelseskort eller bufferhukommelse ikke kan følge med mere.

Forsinkelse efter du trykker udløser ned?

focus-2Du kan optage billeder, hvor udløseren først reagerer 10 sekunder efter knappen er trykket ned. Fint til billeder hvor du selv gerne vil være på. Du kan også optage med en forsinket reaktionstid på 2 sekunder. Det er perfekt til stativfotografering (fx. arkitektur, landskab). Det er for at undgå mikrorystelser på kameraet når man trykker på udløserknappen.

Blænde – skarp eller med slør?

Forsimplet sagt, så opnår du sløret baggrund med lav F talværdi. Så hvis du indstiller med en F2 opnår sløret baggrund og forgrund, men pivskarpt motiv, dér hvor dit fokuspunkt er. Det er hamrende flot til portrætter.

Ved en høj F talværdi kommer der skarphed gennem hele dybden. Det er godt til landskabsbilleder. Så med en F talværdi på fx. 8-16 stykker vil der tegnes skarpt gennem hele motivet.

Dybdeskarphed
dof-0002
dof-0003
dof-0004

Billederne herover er taget med blænde 1.4, en lukkertid på 1/1000 og ISO 800. Figurerne står ikke ved siden af hinanden med er forskudt i dybden. Med så lavt et blændetal er dybdeskarpheden ned på få centimeter. Dermed bliver omgivelserne slørede i forhold til det objekt der fokuseres på. Billedet hvor alle er skarpe er taget med blænde 16.

Dybdeskarpheden afhænger i virkeligheden af, hvor langt du er fra motivet, og hvor lavt eller højt et blændetal dit objektiv kan klare. Du kan snildt lave en sløret baggrund med F4 – hvis der er rigtig god afstand til baggrunden. Ellers ikke.

En F på 2 lukker i tilgift masser af lys ind.
En F på 11 lukker i tilgift masser af lys ude.

Det betyder, at det kan være smart at bruge F2-4 stykker til indendørs billeder og til portrætter. Tager du billeder af bygninger eller landskaber vil en F på 8-11-16 være rigtig god.

Et blændetal fordobler eller halverer lyset afhængigt af, om du går op eller ned på skalaen.

Lukkertid – frys eller følg!

Lukkertid bruger du, når du vil have mere eller mindre bevægelse i billeder. Det kunne være du gerne ville vise vandet strømmer, skyerne svæver eller hjulene snurrer rundt på bilerne.

Problemer opstår typisk, når du vil have bevægelse ind i et billede, men ikke kan holde kameraet stille. Så får du rystede billeder. Det er især her et stativ kommer ind i billedet. De fleste kan holde et kamera bomstille ned til 1/40 sekund. Men er du af den utålmodige type kan din grænse snildt ligge på 1/60 sekund. Eller højere.

Om du nemt kan få bevægelse med i billedet kommer ligeså meget an på hvor hurtigt dit motiv bevæger sig. Der er stor forskel på cykelhjul og racerbilshjul der snurrer rundt.

lukker-15
lukker-14
lukker-13
lukker-12
lukker-11
lukker-10

Herover ses forskellige eksempler på lukkertider på et lille robotinsekt, der konstant bevæger sig.

Tager du et billede af et træ, hvor det blæser, gælder det om at ”fryse” bladene med hurtig sekundværdi, så de fremtræder tydelige ellers kan trækronen synes lettere sløret.

Hurtig værdi fx. 1/2000 fryser motivet – hurtig værdi koster lys (fordi kameret klapper i hurtigt).
Langsom værdi fx. 1/8 får bevægelse i motivet – langsom værdi giver lys (fordi kameraet klapper i langsomt).

ISO – de følsomme gryn.

Denne indstilling sætter lysfølsomheden på kameraets sensor. En værdi på 50 giver lille lysfølsomhed til billedet – og værdier på 1600-6400 giver ”kraftig” lysfølsomhed.

iso-light

ISO, farvestøj og korn i billedet

iso-eksempler

Nogle kameramodeller klarer fint høje ISO værdier uden væsentlig kornethed – andre modeller begynder at stå af allerede ved ISO 800. Find selv ud af hvor kornet din ISO bliver ved at lave samme skudserie som fx. legofiguren. Bemærk især skyggen på kjolenb ved benene.

Høj ISO bruger du især til indendørs billeder, hvor du vil have rummets lys med uden blitz.

Du kan også vælge at sætte ISO til auto på kameraet.
Så opererer dit kamera i et interval på fx. 100-800 automatisk efter forholdene. Intervallet kan du typisk afgrænse et sted i kameraet indstillinger.

Hvidbalance – neutrale toner eller?

Bliver dine hvide vægge gullige? Eller er folk lidt for blå i hovederne? Ja, så er hvidbalancen gal. Den styres af en Kelvin temperatur. Skalaen går fra 2.000K (kølig – blålig) til 10.000K (varm – gullig). Dagslys ligger omkring 5.500K.
Vil du selv styre temperaturen, er der en bunke standardtemperaturer, du kan starte op med.

Som udgangspunkt er det smart at sætte hvidbalancen til AWB (automatic white balance). Så skal du ikke tænke over det.
Vil du generelt gerne have varme i billederne, eller skal de se ”corporate” ud? Så kan du definere din temperatur, så du får den tone du vil have – og ikke hvad kameraret tilfældigvis lige måler.

AWB hvidbalance
DK-wb2
xxx
DK-wb234
Hvidbalance
Hvidbalance
Hvidbalance
DK-wb2345678
Hvidbalance

Herover en oversigt for de forskellige tilstande af hvidbalancer. De er skabt for at kompensere for det lys der er i rummet. Så er der et blåligt lys vil den korrekte hvidbalance kompensere ved at tone mere gult ind i billedet. Så farver bliver så neutrale som muligt. Med korrekt hvidbalance kan du undgå gule vægge eller blå rum.

God fornøjelse og husk at downloade den lille printbare PDF.

Denne artikel blev første gang publiceret oktober 2014.

Opdateret med mere information august 2016.

FOLLOW US ON:
Focus area selection
DSLR beginner – th

Designer - Photographer - Adobe TrainerGrafisk TroldmandSpecialist i Photoshop, InDesign og Illustrator. Har en baggrund indenfor kunst og marketing. Skrevet bøger og lavet online videoer samt lavet seminarer for Adobe. Når der ikke undervises arbejder jeg med visuelt design på egen tegnestue. Adobe Certified Instructor Adobe Experience Expert