HomeblogAlt om InDesignHvordan starter du et layout?

Hvordan starter du et layout?

layout-bitspot-indhold

Nogle lukker øjenen og går direkte igang med at høvle tekst og billeder ind. Andre lader lige en tanke falde så udtrykket bliver visuelt stærkere og ikke kommer til at ligne en auto indstillinger i InDesign eller det der er meget værre. Så hvordan griber vi det an på den helt enkle måde?

layout-bitspot

Sådan designer du et layout

Format

Definer formatet. Er et en liggende A4? En bog? Hvor store skal siderne være?

Areal til indhold og marginer

Du har nu defineret sidestørrelsen. Nu skal du definere marginer. Er der forskel på højre og venstre margin? Er der plads nok i ryggen? Er marginen bred nok eller smal nok til målgruppen? Hvor meget plads er der tilbage til indholdsarealet?

Hvad med paginering? Eller infotråde der skal køre i toppen eller bunden af siden?

Spalter og spaltemellemrum og deres højde

Du har nu et indholdsareal. Skal teksten være i spalter? Hvor stort skal spaltemellemrummet være? Hvor høje er spalterne?

Har du spaltemellemrum er den gængse tommelfingerregel, at mellemrummet mindst skal fylde det sammen som bogstavkombinationen mi. Sat med det typografi du ender med.

Typografi og størrelse.

Passer typografien til formålet? Er den nem eller svær at læse? Hvordan ser den ud i de ønskede spalter? Hvordan ser den ud som 10 på 12? Som 12 på 14,4? Som 11 på 14?

Opdeling af spalter til kolonner og rækker til layout nettet

Det kan være rasende smart med yderlige hjælpelininer der definere flader hvor billeder og grafik eller infobokse kan placeres. Så kommer de til at ligge regelmæssigt side over side. Det giver ro og stabilitet for læseren.

Farver og billedstil

Hvor mange farver? Nuancefarver? Må der bruges gennemsigtige farver? Hvad med grafikkens farver? Hvad med billederne? Skal de tones ind efter en stil eller skal de være s/h? Der er mange muligheder og det er vigtigt med konsistens hvis dit layout skal se professionelt ud.

layout-bitspot-indhold

Slutbemærkninger

I InDesign skal du således være rimelig skarp på nyt dokument dialogboksen. Men du kan til enhver tid ændre på det du startede med. Husk at lade din masterside styre dine marginer. Og husk at du med fordel også kan køre med hjælpelinier.

marginer-indesign linialer-indesign

Bemærk at der er en lille listig geni streg med hjælpelinierne. Du kan få dem til at tilpasse sig dine marginer. Magisk.

Trænger du til mere viden er der adskillige InDesign kurser klar til dig her.

FOLLOW US ON:
A formatet størrels
Eventyrlys i skoven

Designer - Photographer - Adobe TrainerGrafisk TroldmandSpecialist i Photoshop, InDesign og Illustrator. Har en baggrund indenfor kunst og marketing. Skrevet bøger og lavet online videoer samt lavet seminarer for Adobe. Når der ikke undervises arbejder jeg med visuelt design på egen tegnestue. Adobe Certified Instructor Adobe Experience Expert