HomeKreativ med AdobeAlt om InDesignEn hjem knap til din PDF fra InDesign

En hjem knap til din PDF fra InDesign

banner

Ønsker du også nogle gange at komme hurtigt hjem? Sidder du med en PDF på mange sider er det ofte ret uklart for brugere hvordan de kommer tilbage til forsiden. Eller indholdsfortegnelsen. Når du eksporter fra InDesign med en korrekt opsat indholdsfortegnelse virker den som links til de respektive sider. Men når du så står der alene ude på siden kan der være lang vej hjem.

Vi vil have en smut hjem knap

Så vi vil lige se på, hvordan vi på listig vis, lige kan liste en hjem knap ind i et dokument. Først har vi lige brug for et hus, som er symbolet på hjem på alle websteder.

Sådan tegner du et hus ikon i InDesign

Vælg rectangle tool. Tegn 2 rektangler, en sort der er selve huset og en hvid der symboliserer døren:

2015-09-16_16-19-48

Vælg Polygon Tool. Klik en gang så dialogboksen dukker op:

2015-09-16_16-15-35

Husk 3 sider kun! Og lidt flad i det så taget ikke er vanvittigt højt.

Vælg Direct Selection Tool. Marker det nederste stykke og tryk Delete/Backspace.

2015-09-16_16-20-25

Så du ender med dette tag:

2015-09-16_16-20-34

Flyt stregen over på huset og fed den op så den dækker.

2015-09-16_16-20-42

Måske skal huset forlænges opad eller forkortes. Er det et jysk hus, skal du huske at sætte en skorsten på, til brændeovnen.

2015-09-16_16-21-14

Mere funky hus ikon

Måske skal taget været lidt mildere at se på. Prøv at sætte stregen til afrundede ender:

2015-09-162209

Du kan lige smække mere rytme ind ved at skrue lidt på selv husets smørklatter.

2015-09-16_16-30-06

Huset transformeres til en knap

Nu kommer det sjove. Vi vil trylle huset om til en knap. Grupper det hele så det tæller som en komponent. Det er vigtigt af hensyn til at få en knap der er stabil.

Gå i og hent window>interactive>buttons and forms panelet.

Marker huset og klik på denne knap:

2015-09-16_16-44-57

Så nu bliver hele ikonet omdannet til en interaktiv knap. Nu kommer panelet til at se sådan her ud:

2015-09-16_16-35-39

  1. Her kan du give den et navn. Fint hvis du nu skal holde styr på mere end en.
  2. Her klikker du på plusset og finder den Action der hedder Go To First Page. Der er også en Go To Page … hvor du selv kan styre hvilken side du lander på. Ikke dumt.
  3. Vil du have en visuel effekt når din læser flytter cursoren over ikonet klikker du her. Du kan farvelægge dit ikons elementer. Det design dukker så op når læseren hoover over. Husk at gå tilbage til [normal] når din skovtur er færdig.
  4. Her kan du lave en alternativ tekst til knappen. Hvis læseren tøver med at klikke kommer denne tekst op.
    2015-09-16_16-37-33
  5. Her kan du sørge for at knappen ikke kommer med på print på papir. Der har den jo ikke nogen fornuftig funktion.
  6. Her kan du konvertere din knap til et objekt igen hvid du nu fortryder.

Nu er knappen bygget. Husk at det snildt kan placeres på en Masterside.

Men skal den virke i en PDF er det utrolig vigtigt at du laver PDF filen på denne måde:

Gå i menu File>Export

Vælg Adobe PDF (interactive)

Så får du disse muligheder op til lige at finjustere elementer:

2015-09-16_17-04-21

Det næste du skal gøre er at teste din knap. Og det var det!

FOLLOW US ON:
Hurtigste metode til
Flere farvemulighede

Designer - Photographer - Adobe TrainerGrafisk TroldmandSpecialist i Photoshop, InDesign og Illustrator. Har en baggrund indenfor kunst og marketing. Skrevet bøger og lavet online videoer samt lavet seminarer for Adobe. Når der ikke undervises arbejder jeg med visuelt design på egen tegnestue. Adobe Certified Instructor Adobe Experience Expert