Get Adobe Flash player

kurser i grafisk design

Råbes der i teksten? Var CAPS LOCK lidt for ivrig?

Visse gange får “man” en tekst hvor forfatteren af en eller anden årsag har følt en dyb trang til at skrive med stort. Eller forfatteren har taget den helt store pille og slået CAPS LOCK til på keyboardet.

Når man skriver med STORT svarer det til at råbe inde i teksten. Meget virkningsfuldt – men nogle gange også lidt overgjort. Fortrydes at der er skrevet med STORT i layoutfasen skal teksten laves om. Man kan ikke klikke på en magisk knap der gør teksten lille igen - idet der jo faktisk er skrevet med STORT. Men InDesign har en fræk lille funktion der kan omskrive tekst til småt igen – og vice versa. Faktisk er der flere varianter af omskrivning.

Du Kan Skrive Med – alle ord med stort begyndelsesbogstav

Du kan skrive med – almindelige sætning.

du kan skrive med – alt med småt.

DU KAN SKRIVE MED -alt med stort.

InDesign-kursus-tekst

Hent dine billede i en fart med Bridge

Jeg oplever tit at folk ikke rigtig har taget hjælpeprogrammet Bridge til sig. Det er lidt ærgeligt idet netop det program virkelig kan spare masser af tid mht. til at finde og sortere sine billeder og filer.

Her kommer et tip der helt klart er godt til alle friske fotografer og designere. Når billeder kan ind på harddisken har du faktisk mulighed for at give dem nye navne direkte – og tilføje metadata.

Vildere endnu: Er det ikke nødvendigvis billeder du skal hente ind kan du også bruge Photo downloader. Den kan nemlig spore flytbare mediere og hente hvad som helst fra dem. Så knalder du en USB nøgle i, kan du bruge Photodownloader til at tømme den – også fx InDesign og Illustrator filer. Ikke dumt.

Tjek den ud – du finder svinet direkte i brugerfladen:

bridge-kursus-tips-photoshop

- eller du henter den via File>Get Photos from Camera …