Get Adobe Flash player

Stjernekrig i InDesign

Hey ho, her i det svedige solskin er det ekstra rart med en lækker varm stor skinnende svedig monitor foran sig. Og hvad med at kigge lidt på stjerner?

I InDesign har det traditionelt altid været muligt at konfigurere en stjerne ved hjælp af tastaturgenveje der tampes nede mens man definerer stjernen. Vælg polygon værktøjet – træk en polygon ud og hold klikket nede mens du gør det. Med pil op eller pil ned kommer der flere eller færre sider på polygonet. Med pil frem eller tilbage kommer der større eller mindre armlængdestjernen. Når du slipper klikket bliver stjernen definitivt defineret. Skal den ændres på bagkant markerer du den, og dobbeltklikker på polygonværktøjer – indtaster de nye ønskede værdier og vupti – du har ændret din oprindelige InDesign stjerne. Sådan har det været siden InDesign grabbede markedet fra Quark der gik sukkerkold midt i kapløbet om DTP markedet.

Men hovsa! I vores allesammens InDesign CS5 er der kommet en lille fræk opdatering. Tegn din stjerne, lad være med at slippet klikket – tast en gang på mellemrumstasten – og når du nu bruger piletasterne nu kommer der FLERE eller FÆRRE stjerne i kolonner og rækker. Det er vildt dekorativt. Skift tilbage til konfigurering af selve stjernerne – tast mellemrumstasten en gang til – du kan dermed altid skifte mellem at definere antal eller selve stjerneudseendet.

Space Invaders - og pomfritter på arkademaskinen!

Standard tip: Hold SHIFT tasten nede for at holde objektet proportionalt inden du slipper klikket.

Bonus tip: Vil du mindske eller øge afstanden mellem kolonner og rækker – hold CTRL ( Command på (big)MAC) tasten nede også og tæsk løs på piletasterne – nu er det afstanden der defineres!

Logik tip: Husk altid at slippe klikket inden du slipper tasterne!

Nu er det jo ikke altid man har brug for at lave stjerner eller sære polygoner. Måske skal du bare smække en bunke kasser sammen til en mosaik. Du kan bruge selvsamme trick på ellipse og rektangel værktøjet! Se det er jo ret så ekstremt brugbart og megatastisk.

Er du hooket på denne type “brug alle nallerne” tips, så overvej kurset InDesign Pro på 2 dage der hamrer gennem lydmuren. Eller bliv bare endelig ved med at nyde de gratis InDesign tips her på bloggen.

Herover set samme teknik anvendt med rectangular frame tool til at drible en flok lige store kasser hen over en sidedbredde. SHIFT blev holdt nede til sidst for at holde størrelsenproportionerne.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word