Her er opskriften på det optimale workflow i smarte Photoshop CS4 når du bruger justeringslag med masker. Dvs i praksis vil du ikke have at din justering berører hele billedet men kun elementer af det.
- Lav din selektion således du afgrænser det der skal justeres. Når du er færdig med tuning af din selektion (især via den vitale refine edges) går du i
- Adjustment panel – og vælger den ønskede justeringstype. Dermed trylles din verdensmesterselektion om til en pixelmaske og din valgte justeringstype berører netop kun de områder.
- Ønskes yderlige fintuning kan du med fordel gå i Masks panel og jamme lidt med din maske. Fordi det er nemt.
Fordelen med denne rækkefølge er at selve justeringslaget automatisk sluger din selektion og danner en pixelmaske.
Sidder du med den lækre Photoshop CS3 gælder:
- Lav din selektion således du afgrænser det der skal justeres. Når du er færdig med tuning af din selektion (især via den vitale refine edges) går du i
- Lagpaletten – og vælger den ønskede justeringstype fra cirkelikonet som ligner en stiv version af jing/jang symbolet. Dermed trylles din verdensmesterselektion om til en pixelmaske og din valgte justeringstype berører netop kun de områder.
Sidder du og arbejder med klassiske Photoshop CS2 gælder:
- Lav din selektion således du afgrænser det der skal justeres. Når du er færdig med tuning af din selektion (fx via menu>select>modify) går du i
- Lagpaletten – og vælger den ønskede justeringstype fra cirkelikonet som ligner en stiv version af jing/jang symbolet. Dermed trylles din verdensmesterselektion om til en pixelmaske og din valgte justeringstype berører netop kun de områder.
Go’ fornøjelse!
Respons!