Grafisk Heksekedel

Sidder du med Windows 7 og en tablet – eller endnu bedre en Wacom motherfucker – så har du sikkert bemærket at der er en hold klikket nede funktion der kan fungere som et højreklik. Denne klik og hold funktion er bare ikke så rar for os der er vant til at slæbe vores wacom pen rundt som det passer os uden stop. Eller hvis man hviler pennen lidt inden man tøffer videre.

Så hvordan får man denne “ring of ice” slukket?

Du har trukket dette “prøv LÆS RESTEN »

Sidste uge skete det at jeg mistede min transportable USB trådløse mus. USB dimsen forsvandt enten der hvor jeg holdt kursus eller i toget på vej tilbage. Der var et uventet skift fordi IC3 nok lakker mod de øde gravmarker. Men faktum – nul USB = død mus. Det er jo ikke så godt. Modellen var en billig Logitech hvor USB dimsen havde en slæde under selve musen. Ikke fantastisk men hel fin til foredragsbrug og demoer.

Men den blev ikke udskiftet til samme model som jeg egentlig ville. Simpelthen LÆS RESTEN »

Når min flash kort til mit Canon 5D mk2 skal tømmes for billeder og HDvideo er det rart hvis det også sker lidt tjept. Og SanDisk ImageMate klarer faktisk jobbet meget godt. Det er en lækker lille sag der er diskret og meget enkel i designet. Og så følger der en magnetfod med hvis den skal stå og blomstre på et bord.

Den understøtter gigantmange kort, men så mange har jeg heller ikke. Kun CF og SD og MemoryPRO kort ligger og flyder rundt mellem de digitale enheder. Egentlig købte jeg til til at hive billeder hjem til min laptop til grafisk brug. Til min skræk viste det sig at kortlæseren var så hurtigt at jeg nu også bruger den til den tunede stationeære som ellers har en helt fin multikortlæser. Der er bare ikke så meget fart i den!

Så har du brug for en pæn og svært hurtig kortlæser kan jeg varmt anbefale den. Jeg snollede min hos Goecker da jeg alligevel var forbi.

- ikke såen teknisk set men rent visuelt. På nogle monitorer er det hamrende svært at se forskel på de helt små gråtoner nede ved 1-2-3%, men arbejdes der professionelt er det vigtigt også at kunne se netop detaljerne. Det er så også årsagen til at skærme til grafisk brug ikke er de billigste på markedet. Men dette er ikke en anmeldelse eller anbefaling af monitorer eller skærme, men egentlig bare et tip til at teste din monitor. Dermed finder du hurtigt ud af om det du ser også viser det du burde se.

 Greytone-monitortest

Filen er en PDF du kan downloade og åbne op i Adobe Reader  - brug fuldskærmsvisning og sæt dine øjne på superglo.

 Skal du farvekalibrere din skærm anbefales i1display2 fra x-rite

I november sidste år stod jeg og skulle bruge en laptop som også skulle kunnen trække Adobe Creative Suite CS4 uden tudekiks. Samtidig med det havde jeg også en del funktionelle krav.

Mine ufravigelige krav var:

• Mindst 2 harddiske med 7200rpm (lavere hastighed er selvmord)
• Mindst 4GB ram
• Numpad.
• 17″ skærm med god betragningsvinkel
• lys i tastaturet
• WIFI
• HDMI stik
• VGA stik (fordi dette ligeledes er en præsentationscomputer og jeg gider bare ikke skulle slæbe rundt med 10 ekstra adaptere)

Mine forhandlingsvenlige krav var:

• 64 bit (en væsentlig detalje  -Photoshop CS4 shipper kun som 64bit version til PC) 
• indbyggede højtalerer man kan holde ud at lytte til
• DVD brænder (USB nøgler er det foretrukne transportmedie idag eller FTP)

Efter sægning blev kandidaterne:

Lenovo kom stormende med den superspækkede W700, der kommer med indbygget tegneplade! – og farvestyring. Målrettet til fotografer på farten. Problemet for denne model er prisen. Den er bare science fiction på omkring 30.000 – plus anmeldelser der ikke var ovenud jublende for tegnepladen (sådan en bruger jeg på den stationære – og synes et er cool at have sådan en indbygget) der virkede “billig” i materialevalget. Så Lenovo W700 røg på pris versus udseende.

Apple har deres MacBook Pro serie. Den har vitterlig udseendet med sig – stik og porte sidder diskret (men der er forbandet få af dem) og maskinen har enkle stramme linier. Men hey – tastaturet er handicappet – selv på MacBook 17″ modellen er numpad sparet væk til fordel for højtalere rister!! Ikke godt. Og så kommet de med en skærm der virker som et spejl. Heldigvis har de fattet kritikken og den fås nu også med mat belægning så man ikke sidder og fx billedbehandler med sin egen siluette inde i skærmbilledet. Måske MAC bare er ved at gå helt over til iPod æstetisk.

Sony Vaio AW er min favorit – deres produktlogo ser også godt ud. Jeg synes det er laptoppen med det lækreste udseende. Tastaturet er også godt – det er efter sigende sony der leverer tastatur til MacBook serien … problemet er nu bare at den ikke kommer med dansk tastatur. Og de modeller man kan få nallerne i her i DK er ret små - med langsomme harddiske – så den har alt imod sig til grafisk brug. Desværre. Men den ER cool.

Dell har med M6400 serien vitterligt taget sig sammen især på udseendet som traditionelt har babbet bodega-æstetik. Designet er stramt med enkle linier. Og modellen er proppet med ydelse. Kvalitets skærmkort og hurtige harddiske (efter laptopstandard). Prisen var attraktiv, udseendet nydeligt klassisk, ydelsen god til grafisk brug og der er numpad!

Resultatet

Så mit valg blev en Dell M6400. Den har været luftet flittigt til præsentationer og grafiske kurser – hver gang bliver folk svært positivt overraskede når de opdager logoet … såen er det. Den fungerer svært tilfredsstillendende mht. performance. Jeg synes dog skærmen er lidt for blank efter min smag – men skrues op for lysstyrken får man ikke hæslige siluetter med. Og den har en sindsyg god betragtningsvinkel – og kan farvestyres. Det skal dog lige siges at serien ikke er en bærbar men i kategorien slæbbar. Eller transportabel workstation. Det er ikke en cafecomputer. Strømforsyningen er på størrelse med en mursten hvilket fortæller lidt om ressourcebehovet til djævlen indeni!

Jeg er glad for at jeg ikke gik på komprimis med numpad – det er for sejt at tonze derudaf med fuld adgang til samtlige creative suite genveje.

Levetid og kompakt support

Her i sommeren begyndte der at komme en mærkelig propelagtig lyd fra maskinen. Ydermere var et par gummiduttefødder på bagsiden røget af. Et kald til DELL support med beskrivelse af lydproblemet og min tro på at det nok var den ene harddisk der var ved at køre skævt (jeg glæder mig til solid state kommer ned i spiselig pris). Dagen efter stod en mand og satte ny disk i maskinen. En disk med ekstra 50GB viste det sig. Ikke ringe at få som “rente” når jeg nu selv skulle bruge 2-3 timer på at installere alt min software igen!

Desværre var det ikke disken der var noget i vejen med. Næste tanke var et det måske kunne være blæseren! Nyt kald til Dell support – dagen efter stod en ny mand og skiftet blæser/propel på processoren. Han opdagede også at jeg måske havde kværnet en volumentast på klaviaturet. Propelflyverlyden var nu væk.

Dagen efter kom teknikeren lige forbi og skiftede tastaturet. Wow. Men nu skete den ret bizarre at batteriet satte ud når de blev opladet til 100%. Maskinen “smed” batteriet. Nyt opkald og 3 dage efter kom et nyt batteri med fragtmand. Og det virker.

En grum uheldsstrøm og slingrende fejlsøgning - men hver gang har jeg kunne bruge maskinen efter tekniskerbesøg. Suveræn support fra Dell - Kudos herfra.

Så skete det. Min Wacom Intous 3 er jo temmelig slidt efterhånden og trænger nok til lidt ferie. Den får så passende lov til at leve videre sammen med den bærbare. Og den nye Intous4? Den skal selfølgelig komme i form ved siden af min workstation.

Jeg har valgt at købe den mindste Intous 4 der er på markedet. Mange tror at større er bedre. Det gælder helt sikkert også i mange andre sammenhænge … men … nu er problematikken at jeg fx hele tiden bruger en tegneplade – jeg har ikke mus sat til overhovedet. I praksis betyder det, at der skal være plads til et fuldt keyboard/tastatur og en Intous 4 ved siden af hinanden.

Jeg kunne også vælge at have den foran tastaturet - men så bliver alt skrivearbejde lidt et hækkeløb over tegnepladen. Det var årsagen til at Intous 4 A6 blev valgt. I forvejen har jeg Intous 3 A6, og den har netop til perfektion udfyldt denne rolle. Efterfølgeren har ikke skuffet. Den er symmetrisk, så den kan placeres på begge sider af tastaturet unden problemer. Det er en kæmpenyhed for venstrehåndede! Teknisk set er overfladen mere ru end den gamle – det gøre den mere “kør en blyant over papir” agtig.

Opsætning

Man sætter USB kablet til maskinen og straks kan cursoren møves rundt. Efter software installation kan det hele kalibreres. Det er forbandet nemt. Tegnepennen er lidt tungere end intous 3 serien. Det giver en bedre tyngde. Den kommer ligeledes med en sort, en rød og en hvid plastikring der kan påmonteres selve pennen. Smart til dem der sidder tæt sammen og roder deres gadgets rundt på bordene. Altså kreative rodehoveder. Men husk lige at finde ud af hvem der er Mr. Red, Mr. black og Mr. White inden du skifter farven.

Holderen til penne er ganske smart pakket med ekstra stifter – den kan jo skiftes til fx noget der imiterer en blød filtpen etc. Det er dejligt at Wacom har lyttet til brugerønskerne og lavet holderen om til en container for spidser. Sidst jeg skulle finde en ny spids til den gamle intous 3 tog det en måned før skidtet blev fundet. Med intous 4 kan der vist ikke udloves dusør på fundne pennespidser mere …

Software, knapper og kalibrering

Intous 4 A6 kommer i en version med 6 knapper og et drejehjul. Knapperne kan programmeres via software der følger med, til at gøre alt muligt. Fx kan en knap være ALT+TAB (skift mellem åbne programmer) eller WIN+E (åbn windows stifinder).

Drejehjulet er mere specielt. Den kan være trinløst zoom eller scroll. Noget der sælger er at hjulet faktisk har specielle funktioner til Adobe Photoshop. Fx større eller mindre pensel “on the fly” rotation af canvas eller vælg lag op eller ned i lagpaletten. Desværre er softwaren ikke skrevet helt færdig endnu. Der er bugs i det således at hvis du fx arbejder med et skandinavisk tastatur har Wacom endnu ikke taget højde for andre genvejskombinationer etc. Det betyder i praksis at penselstørrelsen ikke kan styres fra hjulet. Det er et minus. Måske kommer der en opdatering (deres support kender problematikken …  ). Softwarekalibrering af selve pennen og dens knapper er som i de gamle modeller. Nemt at indstille og kan tages ibrug ASAP.

Der er 4 mulige forskellige og samtidige indstillinger af drejehjulet. I midten af hjulet er der en knap der skifter mellem de 4 indstillinger. Det er godt tænkt. Har man ikkek brug for 4 forskellige funktioner kan dem man ikke vil bruge slåes fra. Der er 4 små lamper ved hjulet der lyses afhængigt af hvilet trin der bruges. Er kun 2 aktiveret springer knappen over de deaktiverede – også godt tænkt.

En anden nyhed skærmklikhjul som er softwarebaseret. Det er også muligt at omstille i en uendeliged således man kan skrive lange genveje ind eller funktioner, der således kan rammes ved at taste på en knap og vælge den del af softwarehjulet der ønskes. Som standard er den pakket op med funktioner som “send email” - “copy” – “paste” etc. De kan laves om til programspecifikke genveje. Sejt! Men i praksis er det sjældent at man bruger genveje til at ramme genveje med – medmindre det er funktioner som fx. afspil næste nummer i iTunes mens du bøffer rundt inde i Illustrator.

Konklusion

Den er for fed. På trods af drejehjulet og Photoshop skuffelsen med ændring af penselstørrelser er overfladen og selve pennen bare en fornøjelse at bruge. Den er lidt bredere end den gamle, men det generere ikke. udseendet er i top – mat og blank sort med stilfulde linier gør det til en lækker lille sag på bordet. Og som en sidste men meget væsentlig information er præsicionen dobbelt så stor som på de ældre Intous. Det er uberkool!