Arbejdsgang med foto

Filed Under (Foto) by Benny Thaibert on 17-11-2009

The American Society of Media Photographers har udgivet en anbefaling til det ultimative eller nærmere best practive workflow når du tager billeder – redigerer dem og lagrer dem.

Det gode ved deres anbefaling er at de tør gå i detajler og specifikt anbefaler fx. formater til lagring. Men de fortaber sig heldigvis ikke totalt i teknik fx. fremhæves denne fyr:

The best camera is the one that’s with you” -Chase Jarvis

What Chase says is undoubtedly true. While Chase backs this up with a charming online portfolio of iPhone images, we can be sure that Chase has professional cameras with him when he is shooting corporate and advertising projects for paying clients.

Ja, hvem tør dukke op til et fotoprojekt med en iphone som primære kamera?

For den travle der ikke har lyst til at læse indholdet i bund er der en ganske fin kvikreferenceguide – den kan du se her: http://www.dpbestflow.org/node/406

God fornøjelse!

Guide til spejlrefleks – bliv god i en fart

Filed Under (Foto) by Benny Thaibert on 19-10-2009

Tagged Under : , , , , , , , , , ,

Slut med lange kedelige bøger om tekniske finesser om spejlrefleks eller uforståelige parametre der pludselig mudres til i alenlange fotoforklaringer – eller henrivende fortabelse i uvæsentlige detajler. 

Spejlrefleks-guide

Disse unikke 4 sider giver dig et grundigt fundament til hvordan du får meget mere ud af din spejlrefleks kamera – uden du skal læse 100 siders dit og dat. Du kommer simpelthen til at forstå dit digitalkamera på en nem måde.

Jeg præsenterer for dig:

 Spejlrefleks – koden knækket -> på 4 effektive sider.

4 siders PDF fil lige til at gemme eller printe. Men en utrolig nemt gennemgang til lynhurtige resultater med dit spejlrefleks. 

Hvorfor? Vi vil allesammen gerne tage bedre billeder; men et spejlrefleks kamera øger kombinationsmulighederne betragteligt. Derfor gælder det om at komme godt igang og få støbt en solidt fundament. Og det er faktisk ikke svært, men sjovt. Man skal bare lige vide 5-6 ting og så er det bare derudaf! 

Der er ingen grund til at bruge timer i Photoshop hvis du kan klare det med et par tryk på kamera optageknappen. Derfor skal du skynde dig at downloade denne spejlrefleks begynderguide – læse den og allerhelst bruge den. God fornøjelse.

Et kig på Kamera og metadata hos de konservative

Filed Under (Foto) by Benny Thaibert on 14-10-2009

Tagged Under : , , ,

Noget jeg altid synes er lidt sjovt er, at kigge på hvilke kameraemodeller der er brugt til officielle billeder. Så her et lille indblik i hvilke kamraer der er brugt til følgende konservative politikere – alle billeder downloadet fra www.konservative.dk under pressesektionen:

Vi starter med Lene Espersen, hvor metadata oplyser:

Lene Espersen

Fotograf: Mads Stahlschmidt

Kamera: Hasselblad CFH39, 80mm

Optaget i 2007, Photoshop CS3 på windows.

Carina Christensen, hvor metadata oplyser:

Carina Christensen

Fotograf: Ikke oplyst i metadata.

Kamera: Mamiya med et Leaf Valeo 17 bagstykke

 Optaget i 2007.

Bonus: Fotografen har vedlagt sin redigeringshistorik og her kan man se at efterbehandlingen er startet 15:36  og afsluttet 16:46. Der er brugt lidt over en times hardcore retouch på billedet. Fx er spothealing og kloning anvendt ca. 148 gange. Åbnet igen 22:36 hvor kurver og skarpere! blev anvendt, herefter har maskinen nok stået tændt fordi filen gemmes først  kl 07:25 dagen efter. Man føler lidt at man kigger fotografen over skulderen her og det er jo superspændende!

Tom Behnke, hvor metadata oplyser:

Tom Behnke Konservativ MF'er

Fotograf: Helle Moos

Kamera: Canon EOS 1Ds, 73mm på et objektiv 70-200mm.

 Optaget i 2005, Photoshop CS2 på macintosh.

Per Stig Møller, hvor metadata oplyser:

per stig moeller

Fotograf: Ikke oplyst i metadata.

Kamera: Nikon D1, 70mm

 Optaget i 2001, ukendt platform og program.

Henriette Kjær, hvor metadata oplyser:

Henriette Kjær

Fotograf: Ikke oplyst i metadata.

Kamera: Canon EOS 1Ds MarkII, 85 mm.

 Optaget i 2007, Photoshop CS2 på macintosh.

Brian Mikkelsen, hvor meta oplyser:

Brian Mikkelsen

Fotograf: Klaus Holsting

Kamera: Canon EOS 5D MarkII, 200 mm, på et 70-200mm objektiv.

 Optaget i 2009, Photoshop CS4 på windows.

Charlotte Dyremose, hvor meta oplyser:

Charlotte-Dyremose

Fotograf: Ikke oplyst i metadata

Kamera: Nikon D1x, 85mm.

 Optaget i 2003, Photoshop 7.0

Helge Adam Møller, hvor metadata oplyser:

Helge Adam Møller

Fotograf: Helle Moos

Kamera: Canon 1Ds Mark II, 85mm.

 Optaget i 2007, Photoshop CS2 macintosh.

Connie Hedegaard, metadata oplyser:

Connie Hedegaard

Fotograf: Jakob Dall

Kamera: Canon 1D Mark II.

 Optaget i 2004, Photoshop 7.0

Sidste metadata bemærkninger:

Som egentlig ikke har meget med metadata dit og dat  at gøre til at starte med – men bemærk at formatet til portrætter også med fordel kan benytte ”liggende” (landscape) foruden klassikeren “stående” (portrait).

Skæver vi ud over andedammen så blev Barack Obama optaget med et Canon EOS 5D markII til det første officielle præsident portræt. Det står i hans metadata.