Get Adobe Flash player

Monthly Archives: oktober 2009

CS4 live tour – Adobe sender små fisk

Det var en mørk og regnfuld morgen og Adobe inviterede til åbent seminar på Fisketorvet i CinemaxX. Det helt store spørgsmål er altid hvilken type bruger sådanne seminarer henvender sig til. CS4 live tour henvender sig klar til Creative Suite 4 brugere som mindst bruger 2 helst 3 programmer fast i en eller anden CS pakkeløsning. Her kommer en opsummering af hvad du måske gik glip af (skrevet efter min krølleded hukommelse):

Første fisk lander

Rufus Deuchler lagde ud med en hidsig introduktion af Bridge som helt klart er meget overset af mange brugere. Glem windows explorer eller Mac’s finder – de er stenalder i forhold til hvad Bridge giver dig i tidbesparelse og flere muligheder for at finde og sortere i billeder. Der er kun en ting at sige – kom endnu mere igang med Bridge, det betaler sig.

InDesign

Efter bridge kom turen til InDesign hvor den friske placegun blev demonstreret på kryds og tværs med frække genveje til at smide samtlige billeder ind som mosaik (hold CTRL/Ævle+SHIFT nede), træk cursoren over papiret og der kommer felter frem til alle billeder. Hold tasterne nede og brug piletasterne til at øge eller mindste afstanden mellem kasserne. Der blev også demoet hvordan smart guides er lækre i det set-up.

Derefter viste Rufus et script der kan placere metadata som tekstkasser under alle billeder. Scriptet kan du hente fra InDesigns scriptpanel under window>automation>scripts. InDesign scriptet hedder LabelGraphics. Så har billedet lækker metadata er den lige i skabet.

Næste sukkerknald var demo af linkpanelet hvor du i minimenuen kan betemme hvad der faktisk vises der. fx kun du med det samme få vist effective PPI. Ikke dårligt vel? Derefter en minidemo af det nye preflight panel som vitterlig redder r…. på mange og især på begyndere i InDesign. Du kan sætte en preflight op som advarer mod for ringe billedkvalitet, typografi som bliver for lille eller er forsvundet etc. Det er vitterlig en markant kvalitetssikring der er kommet til InDesign CS4.

Photoshop

Her var fokus især på den nye fart programmet har fået. Det åbner langt hurtigere end før og monsterfiler åbner nu også hastigt. Der blev fx åbnet en 1gb billedfil i showet uden nogle nåede at blinke nævneværdigt. Derefter en passende demo af hvor rakethurtigt man nu kan zoome ind og ud samt rotere selve kanvassen med det nye Rotate Tool -hvilket er helt vildt rart ved afmaskning! Genvejen ESC sætter dit billede til normal igen.

Derefter hurtige demoer af adjustment panel og mask panel og den festlige content aware scale funktion.

Ny fisk på scenen

Næste lille fisk var Paul Burnett som viste en webdummy layout sat op og slicet (ja den er der endnu!) i Photoshop. Han pressede PSD filen ind i det underlige Fireworks (jeg tvivler på at det program overlever!!) for at viste at her kunne Fireworks omskrive filen til CSS – men – no time for clapping – fløg vi ind i Dreamweaver hvor Ajax teknologi i Adoeb sprog kalder Spry virker mht. til menuindhold. Lidt krøllet process men har man lettere teknisk indsigt er det ikke helt science fiction.

Flash

- er markedsført som det nye sort gennem længere tid. Det er nu fantastisk let at animere objekter i Flash med motion tweens samt en motion editor a la After Effects for ikke at glemme en Motion Presets – så du altid kan gemme dine stjernebevægelser! Paul viste ligeledes hvordan man med Action Scripts (ja, Flash kræver stadigvæk programmeringskundskab før det hele bare ser lidt federe ud!) kunne få noder fra en guitar til at sprøjte ud (placere med et spray tool) i tilfældige mønstre og tone ud. En flot effekt der krævede 3-4 linier korrekt kodning.

Den tredie fisk

Efter webfokus fra Paul kom den tredie fisk frem Jason Levine som er fokuseret på video. Vi fik et set-up hvor OnLocation programmet koncept blev forklaret (det hjælper med at sætte korrekt lyd, farver etc der hvor der skal optages – fremfor man er låst at videokameraets mindre monitor).

Premiere Pro

Jason holdt liv i metadataens ånd og viste hvordan Premiere kan søge efter elementer direkte i metadata nøgleord. Udover at drøne rundt i den nye media browser som faktisk ser cool ud. Han havde 4 videoklip optaget med 4 meget forskellige kameraer og viste hvordan man kan sætte dem sammen til et klip – uden at koldsvenden indfinder sig. Faktisk ret fantastisk nemt. Derefter et spring til After Effects hvor der blev korrigeret for støj og farver i videoen som jo bestod af 4 meget pixelforskellige film. Der blev også vist hvordan man fx kan se de 4 klip som multiclips synkroniseret efter et genkendelig lydstump – så audio synkroniserede også videoklippene – hvor du “live” klikker på det klip som skal køre i output. Jason klikkede rundt i de 4 klip mens et output vindue viste resultatet dynamisk. Det hele selfølgelig registeret automatisk i timeline.

Slut på de første 2 timer – pause.

Delvis publikumsbestemt 2. fisketur

Rufus lagde ud med Illustrator hvor seje nyheder som gradient tool med opacity blev vist – samt workflow med symboler og hvordan man effektivt kan lave tilfældigheder med symbol sprayer tool (som ikke er en CS4 nyhed). Hastig videre til Artboards som er en fantastisk god feature til designs med flere output elementer. Jeg bruger det isæt til etikette design hvor der fx er låg og etikette i samme fil. Derefter kom tungvejende argumenter for at holde på application frame i forhold til hurtig navigation og overskuelighed (Det svarer til hvordan det altid har fungeret på PC) hvor dokumenterne holdes inde i programmet – dvs programmet fylder hele skærmen så alle “æggene ligger i reden”. Smart. Illustrator tour de force slutteded af med de indelysende fordele ved at bruge appereance panelet hvorfra man vitterlig kan komme langt med strokes, fills og især effekter.

Paul rulleded frem og vise den nye browserlab fra adobelabs. Her kan man se hvordan et webdesign ser ud i en hel del forskellige browserversioner. En rigtig god feature til alle webkodere. Herefter gik turen til Flash med introduktion af bone tool til yderlige animation og intelligent bevægelse. Det supplere rigtigt godt med det foregående Flash indlæg Paul lavede. Han sluttede af med noget krøllet pixelbender materiale. Du kan pt opleve nogle effekter på Paul’s egen blog i banneret. Rul cursoren over og der …

Jason var sidste mand på skansen. Vi fik vist en PSD fil der bl.a. havde grafikelemeter fra Illustrator (du ved – en lille del af smart objects konceptet) og som var animeret i Photoshop. Thi det er muligt at lave meget meget meget simple animationer i Photoshop. Herefter kom filen ind i After Effects hvor der blev lavet yderlige animation til grafikken som derefter blev sat sammen med outputtet fra de 4 filmklip. Et 3D objekt som lignede et TV blev sat ind i Photoshop og en anden film blev anvendet som tekstur på 3D objektet hvorefter man nu kunne roterer og animere TVet med kørende film!

Fik man noget med hjem til arbejdet?

Slut på showet. Det var inspirende og målgruppen har klart været dem som bruges lidt at hvert i en eller anden creative suite kombo. Hold øje med nye kommede shows – det er altid mere dynamisk når der er flere fisk på scenen!

Jeg smuttede ud af salen lige inden Apple havde deres 30 min. produkt bla bla indslag og bumlede ind i Rufus og Paul i foyenen. Og hey hvorfor ikke lige høre om der er sneak peaks til … InDesign og/eller Illustrator? (Flash CS5 er jo allerede i Beta). Russel Brown har jo allerede lækket vand fra Photoshop CS5?

Men nej, Jason, Paul og Rufus er bare små fisk i det store Adobe akvarie hvor fx Russel Brown er en meger stor fisk (det var åbenbart ham som i tidernes morgen fik John Warnock til at købe noget der hed Photoshop ind i Adobe og dermed har Mr. Brown status af Big Fish). Så vi fik set de små fisk i København og Århus denne gang. Vi venter på rovfisken … 

chickenfish-bitspot

Guide til spejlrefleks – bliv god i en fart

Slut med lange kedelige bøger om tekniske finesser om spejlrefleks eller uforståelige parametre der pludselig mudres til i alenlange fotoforklaringer – eller henrivende fortabelse i uvæsentlige detajler.

Spejlrefleks-guide

Disse unikke 4 sider giver dig et grundigt fundament til hvordan du får meget mere ud af din spejlrefleks kamera – uden du skal læse 100 siders dit og dat. Du kommer simpelthen til at forstå dit digitalkamera på en nem måde.

Jeg præsenterer for dig:

Spejlrefleks – koden knækket -> på 4 effektive sider.

OBS! Guiden er blevet opdateret med mere information i dette guide til spejlrefleks indlæg. Dog er guiden du kan downloade i dette indlæg den samme. Det er ingen grund til at gemme gammelt bras!

4 siders PDF fil lige til at gemme eller printe. Men en utrolig nemt gennemgang til lynhurtige resultater med dit spejlrefleks.

Hvorfor? Vi vil allesammen gerne tage bedre billeder; men et spejlrefleks kamera øger kombinationsmulighederne betragteligt. Derfor gælder det om at komme godt igang og få støbt en solidt fundament. Og det er faktisk ikke svært, men sjovt. Man skal bare lige vide 5-6 ting og så er det bare derudaf!

Der er ingen grund til at bruge timer i Photoshop hvis du kan klare det med et par tryk på kamera optageknappen. Derfor skal du skynde dig at downloade denne spejlrefleks begynderguide – læse den og allerhelst bruge den. God fornøjelse.

Smadr din grafik i Illustrator med viskelæder

Eraser tool kan kalibreres i Illustrator ved at dobbeltklikke på selve værktøjsikonet. Sejt.

Men holder du ALT nede inden du visker – bliver det til et træk og slip rektangel du visker med.

Holder du SHIFT nede trækker du i de sædvanlige vinkler.

Men tamper du komma bliver diameteren mindre, og tamper du punktumstasten bliver diameteren større.

Se det er en rigtig nuttet brugbar genvej!

illustrator-eraser-tool

Turbohurtig kortlæser der ikke ligner lo..

Når min flash kort til mit Canon 5D mk2 skal tømmes for billeder og HDvideo er det rart hvis det også sker lidt tjept. Og SanDisk ImageMate klarer faktisk jobbet meget godt. Det er en lækker lille sag der er diskret og meget enkel i designet. Og så følger der en magnetfod med hvis den skal stå og blomstre på et bord.

imagemate_aio

Den understøtter gigantmange kort, men så mange har jeg heller ikke. Kun CF og SD og MemoryPRO kort ligger og flyder rundt mellem de digitale enheder. Egentlig købte jeg til til at hive billeder hjem til min laptop til grafisk brug. Til min skræk viste det sig at kortlæseren var så hurtigt at jeg nu også bruger den til den tunede stationeære som ellers har en helt fin multikortlæser. Der er bare ikke så meget fart i den!

Så har du brug for en pæn og svært hurtig kortlæser kan jeg varmt anbefale den. Jeg snollede min hos Goecker da jeg alligevel var forbi.

Uha! 575mb opdateringer til CS4!

Det altid vigtigt at holde sin software “frisk” og i god “motion”. I forbindelse med en ny harddisk på min laptop skulle jeg så lige fra scratch installere CS4 design premium pakken. Det går hurtigt men efter installation af CS4 skal man jo lige hive de seneste opdateringer hjem. Software er jo kendt for at udkomme med “bugs”.

Siden udgivelsen af Design Premium pakken er der så kommet for 575 mb opdateringer. Pakken i sig selv fylder ca. 6 gigabyte når den er klar til installation. Procentregning er altid en god ting så hvis vi siger at opdateringerne udelukkende er bug fixes svarer det til en omskrivning på ca. 10% af den oprindelige kode, ca. 1 år efter udgivelsen.
Men det er ikke helt sandt idet en del opdateringer er øget funktionalitet og dermed må indregnes i løbende forbedringer. Men jeg er alligevel imponeret over den store opdateringsklump!

Laver du psykopat klik i Illustrator?

Et oldgammelt easteregg i Illustrator kan faktisk vise mere end antallet af dage til Jul. Ganske mere væsentlig kan det vise antallet af klik du har tampet siden du åbnede programmet.

Det er handy for dem der især gerne vil optimere lidt på hvor meget man klikker. I min undervisning har jeg set folk klikke op til 3000 gange til opgaver der i realiteten kun krævede 5-600 klik. Kan du spare et par tusinde klik på en dag holder du dig længere frisk – bliver en bedre kollega og din hår eller isse kommer til at skinne på den der uforklarlige lækre måde.

Se hvor meget du indtil videre har klikket og vurder om du er psykopatklikker; Hold ALT nede og gør som anvist på billedet herunder:

illustrator-easteregg

Sætter du dit falkeblik på maksimum opdager du til din ubetingede glæde at Illustrator fortæller hvornår du bør klikke … se herunder for hvordan:

illustrator-kursus-sorte-pil1 

Ingen grund til klikning … pilen har ramt ingenting.

illustrator-kursus-sorte-pil2

Hey ho, den sorte firkant betyder at du har ramt plet med pilen og et klik faktisk vil vælge noget.