I november sidste år stod jeg og skulle bruge en laptop som også skulle kunnen trække Adobe Creative Suite CS4 uden tudekiks. Samtidig med det havde jeg også en del funktionelle krav.
Mine ufravigelige krav var:
- Mindst 2 harddiske med 7200rpm (lavere hastighed er selvmord)
- Mindst 4GB ram
- Numpad.
- 17″ skærm med god betragningsvinkel
- lys i tastaturet
- WIFI
- HDMI stik
- VGA stik (fordi dette ligeledes er en præsentationscomputer og jeg gider bare ikke skulle slæbe rundt med 10 ekstra adaptere)
Mine forhandlingsvenlige krav var:
- 64 bit (en væsentlig detalje -Photoshop CS4 shipper kun som 64bit version til PC)
- indbyggede højtalerer man kan holde ud at lytte til
- DVD brænder (USB nøgler er det foretrukne transportmedie idag eller FTP)
Efter sægning blev kandidaterne:

Lenovo kom stormende med den superspækkede W700, der kommer med indbygget tegneplade! – og farvestyring. Målrettet til fotografer på farten. Problemet for denne model er prisen. Den er bare science fiction på omkring 30.000 – plus anmeldelser der ikke var ovenud jublende for tegnepladen (sådan en bruger jeg på den stationære – og synes et er cool at have sådan en indbygget) der virkede “billig” i materialevalget. Så Lenovo W700 røg på pris versus udseende.

Apple har deres MacBook Pro serie. Den har vitterlig udseendet med sig – stik og porte sidder diskret (men der er forbandet få af dem) og maskinen har enkle stramme linier. Men hey – tastaturet er handicappet – selv på MacBook 17″ modellen er numpad sparet væk til fordel for højtalere rister!! Ikke godt. Og så kommet de med en skærm der virker som et spejl. Heldigvis har de fattet kritikken og den fås nu også med mat belægning så man ikke sidder og fx billedbehandler med sin egen siluette inde i skærmbilledet. Måske MAC bare er ved at gå helt over til iPod æstetisk.

Sony Vaio AW er min favorit – deres produktlogo ser også godt ud. Jeg synes det er laptoppen med det lækreste udseende. Tastaturet er også godt – det er efter sigende sony der leverer tastatur til MacBook serien … problemet er nu bare at den ikke kommer med dansk tastatur. Og de modeller man kan få nallerne i her i DK er ret små - med langsomme harddiske – så den har alt imod sig til grafisk brug. Desværre. Men den ER cool.

Dell har med M6400 serien vitterligt taget sig sammen især på udseendet som traditionelt har babbet bodega-æstetik. Designet er stramt med enkle linier. Og modellen er proppet med ydelse. Kvalitets skærmkort og hurtige harddiske (efter laptopstandard). Prisen var attraktiv, udseendet nydeligt klassisk, ydelsen god til grafisk brug og der er numpad!
Resultatet
Så mit valg blev en Dell M6400. Den har været luftet flittigt til præsentationer og grafiske kurser – hver gang bliver folk svært positivt overraskede når de opdager logoet … såen er det. Den fungerer svært tilfredsstillendende mht. performance. Jeg synes dog skærmen er lidt for blank efter min smag – men skrues op for lysstyrken får man ikke hæslige siluetter med. Og den har en sindsyg god betragtningsvinkel – og kan farvestyres. Det skal dog lige siges at serien ikke er en bærbar men i kategorien slæbbar. Eller transportabel workstation. Det er ikke en cafecomputer. Strømforsyningen er på størrelse med en mursten hvilket fortæller lidt om ressourcebehovet til djævlen indeni!
Jeg er glad for at jeg ikke gik på komprimis med numpad – det er for sejt at tonze derudaf med fuld adgang til samtlige creative suite genveje.
Levetid og kompakt support
Her i sommeren begyndte der at komme en mærkelig propelagtig lyd fra maskinen. Ydermere var et par gummiduttefødder på bagsiden røget af. Et kald til DELL support med beskrivelse af lydproblemet og min tro på at det nok var den ene harddisk der var ved at køre skævt (jeg glæder mig til solid state kommer ned i spiselig pris). Dagen efter stod en mand og satte ny disk i maskinen. En disk med ekstra 50GB viste det sig. Ikke ringe at få som “rente” når jeg nu selv skulle bruge 2-3 timer på at installere alt min software igen!
Desværre var det ikke disken der var noget i vejen med. Næste tanke var et det måske kunne være blæseren! Nyt kald til Dell support – dagen efter stod en ny mand og skiftet blæser/propel på processoren. Han opdagede også at jeg måske havde kværnet en volumentast på klaviaturet. Propelflyverlyden var nu væk.
Dagen efter kom teknikeren lige forbi og skiftede tastaturet. Wow. Men nu skete den ret bizarre at batteriet satte ud når de blev opladet til 100%. Maskinen “smed” batteriet. Nyt opkald og 3 dage efter kom et nyt batteri med fragtmand. Og det virker.
En grum uheldsstrøm og slingrende fejlsøgning - men hver gang har jeg kunne bruge maskinen efter tekniskerbesøg. Suveræn support fra Dell - Kudos herfra.
Respons!