Når man er instruktør i Creative Suite programmer er det vigtigt at man også har “godkendt” viden. Det kan man få via en certificering hos Adobe selv. Jeg har været certificeret siden Photoshop CS og har løbende opdateret denne Photoshop Certificering ved at recertificeret hver gang der er kommet en ny version. Nu er vi i Photoshop CS4 svarende til version 13.0
Idag tog jeg Photoshop CS4 re-certificeringen. Man har 120 min. i en multiple choice test, og det gik rigtig godt. Det skulle nemlig i hus inden d. 30/6-2009 hvor muligheden for at re-certificere udløber. Når man det ikke skal man til fuld test som typisk rummer dobbelt så mange spørgsmål. Spørgsmålene er delt ind i kategorier som “print”, “Using Camera RAW and Bridge” og omhandler altid funktioner der er kommet med i den nyeste version af Photoshop.

Selve Photoshop certificeringen omhandler mange områder og finesser i programmets bredde. I CS3 certificering var der fx en hel del spørgsmål omkring video! Fordi Photoshop netop havde fået mulighed for videolag i Photoshop Extendend. Hvorfor dog det? Sikkert fordi man idag i et moderne workflow begynder at smelte medier sammen. Vi har alle spidskompetancer men det er ikke alle der behøves at meste et fuldblods videoprogram hvis man “bare lige” kan lave en lidt lækker video til et website. Så for alle professionelle fotografer med fx Canon 5D mk2 der kan optage FullHD film – åbner der sig nye porte inde i Photoshop!
Nu er Photoshop ceritifceringen i hus og jeg kan med rigtig god samvittighed tilbyde hard-core kurser i Photoshop med de allernyeste teknikker – man bliver jo mange gange inspireret og “opfinder” federe og hurtigere måder at knalde billeder sammen og rundt på!
Jeg oplever tit at folk ikke rigtig har taget hjælpeprogrammet Bridge til sig. Det er lidt ærgeligt idet netop det program virkelig kan spare masser af tid mht. til at finde og sortere sine billeder og filer.
Her kommer et tip der helt klart er godt til alle friske fotografer og designere. Når billeder kan ind på harddisken har du faktisk mulighed for at give dem nye navne direkte – og tilføje metadata.
Vildere endnu: Er det ikke nødvendigvis billeder du skal hente ind kan du også bruge Photo downloader. Den kan nemlig spore flytbare mediere og hente hvad som helst fra dem. Så knalder du en USB nøgle i, kan du bruge Photodownloader til at tømme den – også fx InDesign og Illustrator filer. Ikke dumt.
Tjek den ud – du finder svinet direkte i brugerfladen:

- eller du henter den via File>Get Photos from Camera …
Respons!