Underviser

Det er ikke en skjult hemmelighed hvem der underviser her! Det er utrolig vigtigt at du ikke spilder dine kursuskroner på begyndertricks der i praksis vil koste dig masser af arbejdstid på den lange bane. Det er også vigtigt at du bliver undervist af en der har grafisk øje og kan vejlede og inspirere på det visuelle område.

Alt salgsgøjl kan gejles urealistisk op; men her kommer lidt citater der er spontant skrevet at kursister og folk der har fået rådgivning indenfor det grafiske.

Verdensklasse! Tak for et magisk kursus, hvor du har åbnet en ny og spændende verden for mig, som jeg slet ikke kan vente på at udforske.

Linda Damlund, www.hultaforsgroup.dk

“Tak for et godt kursus, du fik åbnet op for flere nye ting der kan gøre vores hverdag lettere.”

John Foxmar, www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

” … som altid kommer jeg hjem med en masse gode ting i bagagen, du er simpelthen så inspirerende – tak for et super kursus.”

Henriette Petersen, www.da.dk

“Jeg er stadig lidt høj efter de seneste par dages undervisning, og jeg kunne sagtens tilbringe en måneds tid ved din maskine, mens du øste af dine guldkorn.”
Trine, Region H

“Tak for et supergodt kursus. Du har en sjældent skarp sans for målrettet undervisning og så med glimt i øjet.”
Janne Bavnhøj, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

“Det var rigtig hyggeligt, inspirerende og lærerigt. Du er SUPER til at lære fra dig!”
Jane Jensen, Dansk Arbejdsgiverforening

“Tak for en god session i går. Det bliver helt klart noget jeg bruger.”
Helene Verrow, Cisco.

“Tak for sidst – knald godt kursus!, hvilket der synes at være bred enighed om.”
Simon Storgård, ITI sektion Danmark.

Tak for en rigtig god og udbytterig dag i går!
Lene Kristensen, Pluspack

Og lidt drys fra forummet Amino.dk:

… sådan et spørgsmål ville jeg stille til Benny Thaibert, som er om ikke Gud, så i hvert fald Adobes profet.
Hans; Aminodebatten – amino.dk

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Benny Thaibert. Jeg er en yderst habil bruger af adobe pakken, men trods dette formår Benny alligevel altid at have nogle lækre tricks i ærmet – og han er samtidig en sindssygt dygtig og motiverende underviser. Gør dig selv og dine kursister den tjeneste at kontakte ham. I vil ikke fortryde det, det garanterer jeg :-)
Jacob Grubbe; Aminodebatten – amino.dk

En af Danmarks konger indenfor Adobepakkerne, Benny Thaibert lavede engang www.bitsvar.dk med nogle geniale små videotips …
Nicolai Lønne; Aminodebatten – amino.dk

Jeg har netop afsluttet et intensivt grafisk kursus, afholdt af Benny Thaibert fra bitspot. Det kan godt anbefales!
Bettina; Blog

Prøv at check bitspot.dk, der er alle de Photoshop kurser hjertet kan begærer. Benny der underviser virker super kompetent og pædagorisk.
Lundsby; Aminodebatten – amino.dk

Jeg synes det er vigtigt, at du som kursist bliver undervist af en med jord under neglene. Jeg arbejder nemlig professionelt med de programmer, der undervises i. Det betyder at du ikke kun får banale lærebogstricks, men også de helt dybe praktiske tips der er nødvendige i et konkurrencepræget marked. Jeg er ikke bange for at dele guldkorn ud i massevis!

benny-thaibertJeg har undervist siden 2003 – først i Photoshop derefter i InDesign og Illustrator. Undervisningen deles med praktisk designarbejde for mit grafiske bureau bitmedia. På det website kan du se masser af design eksempler, der dokumenterer, at du får en underviser, der faktisk løbende prøver sagerne af, i et virkeligt miljø – hele tiden! Det er der ikke mange instruktører der gør – men hos bitspot får du – uden konkurrence – de ondeste staldtips med hjem!

Jeg kan inspirere dig til, at udnytte et programs kreative muligheder. Ligesom jeg kan lære dig, at bruge de tidsbesparende funktionaliteter. For det er især de funktioner jeg selv bruger i flæng.

Design er nogle gange ligesom kunst. Det handler om smag og smag er forskellig. Men der findes designregler der er ristet i sten. De er vigtige for at kunne sætte en flot typografi eller ramme det helt rigtige perspektiv i en billedmanipulation. For at kunne bryde reglerne skal man kende reglerne – ellers er der ikke meget gods at hente i kreativitet og inspiration. Ganske enkelt. Det får du også med på mine kurser.

Jeg har skrevet undervisningsmateriale til Photoshop og Illustrator for andre kursusudbydere, samt produceret 600 undervisningsvideoer til InDesign og Photoshop. Jeg har afholdt mere end 350 kurser i InDesign, Photoshop, Illustrator og komboer. Du får en rutineret og erfaren grafisk underviser her hos bitspot.

ace_photoshop-benny-thaibertaci_photoshop-benny-thaibert

Benny Thaibert,

Adobe certificeret i Photoshop

En certificering beviser at en instruktør kender alle krogene i et program. Med en certificeret Instruktør er du garanteret en særdeles høj kursuskvalitet. Og med en instruktør med løbende praktisk erfaring er du garanteret en helt vild opgradering af din grafiske kunnen og viden. Hvem vil ikke gerne være produktiv mens man er kreativ?