HomeblogAlt om Fotografering5 tips til hvordan du tager gode billeder med spejlreflekskamera.

5 tips til hvordan du tager gode billeder med spejlreflekskamera.

camera-heaven

Når det er tid til at tage billeder er det også tid til at reflektere over hvordan du vil tage dem. Med et spejlreflekskamera er der utroligt mange muligheder du kan udnytte. Men det er ikke alene teknikken der tager gode billeder. En god fotograf kan snildt finde et godt motiv med et telefonkamera. Ligesom en god kok også kan lave fin mand ud af ringe råvarer. Men det er nu bedre med gode råvarer, der giver mere smag. Og sådan er det også med kameraudstyr til en vis grænse.

Lad og se på hvordan gode billeder kommer i kassen med disse 5 simple tips:

1) Tag få billeder.

Undgå oversvømmelse.

Mange anbefaler fejlagtigt at du skal skyde vildt løs, fordi det jo er “gratis” at tage billeder med digital spejlrefleks. Det er det ikke. Du skal jo bruge oceaner af tid bagefter til at sorterere 200 skud af det samme motiv. Sidder du efter en tur med 3400 billeder, der stort set alle ligner hinanden, så har du ramt et workflow der ikke er sjovt. Det er bare ikke motiverende, at skulle bruge adskillige timer på, at sortere og sorterer og sortere og slette slette slette! Det er skidt. Og kedeligt.

Istedet skal du tage færre med bedre billeder med gode vinkler og stemninger, som netop laver det gode motiv. Du kan bare fange det med 3-4 skud. Og vise kun det bedste frem. Dine venner gider ikke se 200 billeder af Operahuset udefra. Men de vil gerne se de 2 bedste eller kun det ultimativt bedste. Tænk et splitsekund over hvorfor  du vil have netop dette billede med hjem.

2) Gå tæt på.

Med Zoom eller dine spændstige  ben.

Du skal ikke vise alt. Det kan hurtigt blive kedeligt at se torvehallerne langt fra. Men går du tæt på en bod, kan du pludselig få stemningen eller detaljen med, der gør billedet levende.

Alt for mange gange er der for meget med i et foto. Det bliver rodet og viser alt for meget. Går du tæt på kommer der mere motiv i kassen. Det gør dit foto væsentligt mere interessant. Tænk over om dine baggrunde til motivet skal være ude af fokus eller pivskarpe. Er det mennesker så brug “portrait” indstillingen; er det bygninger eller landskab så brug “landscape” indstillingen på dit spejlrefleks. Eller endnu bedre; brug S (Nikon) eller Av (Canon) til at styre din dybdeskarphed på dit kamera.

Istedet for at zoome vanvittigt med en krumbøjet telelinse, så bevæg dig rundt om motivet, sæt dig ned, stil dig op på noget etc. sæt kameraet på skrå. Måske har du alt for meget motiv med og dermed viser du for meget og taber fokus. Find dit fokus og sørg for det kommer til at dominere din “billedramme”.

3) Øjenhøjde eller skæve vinkler?

Tager du altid dine billede stående og i netop din øjenhøjde? Så får du typisk klassiske vinkler med hjem. Dem du viser billederne har jo også set de vinkler. Sæt dig ned, stil dig op på noget – træk til siden – eller læg dig ned. Så kommer der nye vinkler frem der måske sætter motivet i et bedre perspektiv.

Du kan også stramme dine motiver op ved bagefter på computeren af give dem en beskæring. En god beskæring kan mange gange gøre et jævnt billede vildt godt og indbydende. Det er ikke nødvendigvis godt at hele motivet er med i billedet …

4) Lys og mørke.

Darth Vader eller Skywalker?

Du kan snildt tage billeder i modlys. Så vil motivet mange gange optræde som silhuetter. Sætter du en blitz på, sparker den skyggerne væk, og dermed kan du se motivet, også selvom der er modlys. Du kan også med fordel bruge blitz i solskin. Det gør du især for at blæse skyggerne fra solen væk. Dermed kan dit motiv fremstå mere klart og lækkert.

5) Vis de bedste frem.

Ked ikke dine venner eller familie ihjel!

Når du så kommer hjem med et flok gode billeder er det tid til finsortering. Det er ret svært. En populær App er Lightroom (ekstrem populær blandt professionelle fotografer) som har indbygget billedarkiv. Der sorterer men efter 3 kriterier.  Tænk trafiklys. Nogle skal blive, de er GRØN. Nogle er du i tvivl om. De er GULE. Og nogle skal slettes. De er RØDE. Det er vigtigt at have en “jeg er i tvivl” kategori. Der er altid motiver der er svære at vælge første gang. Men typiske efter 2-3 sorteringer er der ikke flere gule tilbage.

Online tjenester

Du kan publicere dem online på Facebook i et galleri, 500px eller Flickr. Det er nemt fordi alle dine venner rundt i landet så kan se dem.

Fotobøger

Men du kan også investere lidt mere i det og lave en fotobog. Idag er det suverænt nemt. Der er bl.a. Blurb og Cewe som de store. De har software du downloader og så sætter du dine favoritter ind, uploader, betaler og 1-4 uger senere har du en rigtig fotobog til dit coffee table. Så får du nok også vist dine billeder endnu mere frem, end hvis de ligger gemt af vejen i en mappe på computeren.

Alle leverandører af fotobøger har ganske udmærket software hvor du kan layout dit album direkte og få det sendt hjem i flere kopier. Det er smart og så er det gjort!

FOLLOW US ON:
Opacity and Fill?
Hvad hedder eder og

Designer - Photographer - Adobe TrainerGrafisk TroldmandSpecialist i Photoshop, InDesign og Illustrator. Har en baggrund indenfor kunst og marketing. Skrevet bøger og lavet online videoer samt lavet seminarer for Adobe. Når der ikke undervises arbejder jeg med visuelt design på egen tegnestue. Adobe Certified Instructor Adobe Experience Expert